Kreativ igen

De seneste par uger har jeg endelig haft lyst og overskud til at lave kreative sysler igen. Det er bare så rart at komme i gang med nogle af de projekter jeg længe gerne har villet kaste mig ud i.

Det gør mig virkelig glad at få lavet lidt kreativt hver dag. Bare fordi jeg nyder processen. Om det så er at sy, strikke eller noget andet. Desuden er det jo også tilfredsstillende når man ender med et godt resultat 😉 Det sker dog ikke altid, da jeg har en smule svært ved at følge en opskrift, og hellere selv vil finde på eller lave noget om….. Lidt ligesom jeg er i et køkken vist 🙂 Men så lærer jeg jo lidt undervejs – det er også sjovt.

Jeg har fået strikket nogle babykraver, fordi jeg synes de er så nuttede og pænere end savlesmække. 😉 Lige nu er jeg i gang med et par blebukser eller shorts kan man kalde det, og jeg har en del flere ideer og projekter til det næste stykke tid. Jeg vil for eksempel lave et temperaturtæppe til begge piger, og et par matchende trøjer til dem til lange sommeraftener, flere blebukser og smækbukser, sy nyt baby sengetøj og lidt andet.

En salvekrave
En salvekrave
Blebukser halvejs
Blebukser halvejs

Det hele kommer nok til at blive vist frem. Men det bliver især lagt op på min instagram – så følg da med der 🙂

God mandag
– Kamilla <3

At være Mor

Det her med at være mor…. Det er det jeg føler mig allerbedst til… Den ene af de to ting jeg har drømt om siden jeg var en lille pige. Det eneste jeg altid har vidst med sikkerhed at jeg skulle være.

Nu er jeg det… drømmen er her… og jeg føler at det ofte falder mig nemt og naturligt. Endda endnu mere med 2 børn end 1.

På trods af træthed, kaos, virvar, larm og skrigende børn, så er jeg glad i det hele og ubeskriveligt lykkelig i min mor-rolle.

Det er dog også her jeg er allermest ulykkelig. For når jeg rammer forkert med de ting jeg gør… når jeg mister overblikket og roen… så fejler jeg… og det knuser mig lidt hver gang. Og når jeg ikke kan være der så meget som jeg ønsker for mine piger…. så gør det ondt i mit hjerte.

Mine fejltrin går ud over andre… går ud over de to små væsner jeg selv har sat ind i denne verden. Derfor vil jeg være perfekt som den mor jeg ønsker mine børn skal have… det er jeg ikke. Det ved jeg godt… men jeg stræber efter det, og gør mit absolut bedste. Forhåbentlig bliver det godt nok.

– Kamilla 🙂

At snige grønt i maden

Madeline er ikke meget for grønsager…. En enkelt gulerod ryger nogle gange ned, og ellers er det kun majs der duer hos hende.

Derfor forsøger jeg ofte at rive grønsager i maden, men hun kan dissekere enhver kødsovs eller lasagne på en utrolig måde, så alt det sunde ligger tilbage. 😉 Så jeg har måtte ty til andre metoder, for at få lidt af det gode i hende.

Noget der har virket godt, er at forklæde maden som noget lækkert og det som hun elsker at spise. For eksempel smoothies, frikadeller, boller, muffins eller pandekager. Hvis jeg derudover gør det lidt sjov og i børnehøjde, så kommer der ekstra meget indenbords. 🙂

Boller er nemme at fylde grønt i. Broccoli, spinat, gulerødder osv. kan nemt hakkes til ukendelighed og fyldes i en lækker dej. Bare stykkerene er små nok, så skal de nok blive spist her. Lidt det samme med frikadeller.

Det samme med en sød frugt smoothie. Grønsagsjuice eller frisk spinat er gode at skjule i en smoothie, specielt hvis der tilsættes en smule yoghurt som dæmper smagen af grønsager lidt.

Muffins kan laves sunde med honning i stedet for sukker, og med revede rodfrugter som en del af fyldet. Det er virkelig genialt, for barnet tror at det er lækkerier og en “treat” at få. 😉

Den anden dag lavede jeg grønne pandekager, som hun synes var vanvittigt sjovt. De var proppet med fint hakket spinat, og en smule frugtfarve, og hun spiste så mange at jeg ikke fik tal på det. I hvert fald flere end mig 🙂

Pandekagen vises frem ;-)
Pandekagen vises frem 😉

Grønne pandekager

Det er bare med at bruge fantasien og prøve sig frem, når det kommer til at snyde lidt grønt og sundt i de små 😉

Kram Kamilla

Bodyscrub DIY

Lidt forsinket skulle min mor, da også have en lille morsdags gave denne weekend, og til hende lavede jeg en bodyscrub med salt og lavendel. Jeg lavede en stor portion, så der også blev lidt til mig selv 😉

Ingredienser:
1 1/2 dl kokosolie (neutral)
3 dl groft salt
2 spsk lavendelolie

Sådan gør du:
Sørg for at kokosolien ikke er helt kold og fast, men har stuetemperatur. Så blandes det hele bare rigtig godt sammen, og kommes på glas. Derefter en tur i køleskabet for at blive lidt hårdt igen.

Lavendel bodyscrub

Det er meget nemt at gå til og man kan sagtens skifte duften ud med andre olier eller for eksempel citronsaft. Salt kan godt være lidt skrapt for huden, men råsukker eller hvidt sukker sagtens bruges i stedet.

God fornøjelse – Kamilla 🙂

Georgine – mit lille pus

Min søde lille baby er så glad og mild og rolig…. det meste af dagen. Men når vi kommer til kl. 17 så venter jeg bare.. venter på at hun skal blive så ulykkelig og utrøstelig og græde i flere timer.

Det er hårdt… ret hårdt for hende, mig, J og ikke mindst Madeline, som bliver ret påvirket af det. Især når jeg i hverdagene er alene med begge piger og det begynder lang tid inden, J kommer hjem.

Nogle dage starter det tidligt omkring kl. 17, for det meste er den tættere på kl. 18, og nogle gange kommer det senere på aftenen eller natten. Som regel tager det 3 timer før hun bliver rolig og kan falde i søvn. Andre dage er vi heldige at det kun tager 2.

Barnevognsture beroliger nogle gange
Barnevognsture beroliger nogle gange

Hvad der er galt…. det aner jeg ikke. Maven fungerer nu fint, og mens hun græder og skriger viser hun ikke tegn på at maven gør ondt, som at trække benene op under sig. Både læge og sundhedsplejerske har sagt at hun ser fin ud med ryg, nakke og hofter, så her tror jeg heller ikke problemet ligger. Jeg har prøvet at bære hende og slynge hende dagen lang, hvis det er tryghed hun mangler…. Grædeturen kommer alligevel.

Under grædeturen, vil hun for det meste intet spise eller drikke. Nogle gange når jeg at give hende en flaske inden det starter, men andre gange begynder det inden hendes sult melder sig. Jeg prøver til med maden, for at se om gråden stopper. Men hun nægter at tage imod den og skriger nærmest endnu mere. Det vil så sige at nogle dage spiser hun ikke fra ca. kl. 14 – 22, hvor jeg kan give hende en flaske mens hun sover.

At svøbe hende tæt og stramt, virker ofte positivt og hun slapper af.
At svøbe hende tæt og stramt, virker ofte positivt og hun slapper af.

Det er så frustrerende ikke at kunne hjælpe sit lille menneske til at holde op med at græde, og det skærer i mit hjerte hver aften for begge mine piger. Madeline bliver nemlig så frygtelig ked af det og helt stille.

Jeg selv som hendes mor, tror at det bunder i, at hun ikke kan rumme verdenen. At det er svært at være en baby, og tage alt ind og bearbejde det. Hun er en meget opmærksom, nysgerrig og bevidst baby. Hun var lynhurtig til at vende sig og slå til legetøj. Men midt i alt det gode ved at hun er en baby, der vil frem…. så tror jeg at det bliver for meget og hun ikke kan rumme mere, når vi kommer til eftermiddag og aften.

Hun elsker putte klude og sin nullerkanin :)
Hun elsker putte klude og sin nullerkanin 🙂

Om det er kolik… det ved jeg ikke. Ved bare at jeg er i vildrede om, hvad jeg skal gøre. Synes at kiropraktor og diverse behandlinger, er så voldsomt for en lille baby, og det har jeg egentlig ikke specielt meget lyst til. Måske det varer de 3 måneder, man siger kolik varer…. jeg tæller dagene til hun bliver så stor og hun forhåbentlig kan få lidt fred og ro på – mit lille pus <3

Kram fra en træt mig 🙂

Mors dag <3

I søndags var det mors dag, og efter jeg havde mindet J om det hver dag i en uge eller to, blev jeg da også forkælet 😉 Jeg var endda ret strid en dag, hvor for lidt søvn og skrigende børn fik overtaget, og min ikke så pæne side kom frem. Det vil jeg hermed undskylde for til min søde mand, som faktisk endte med at overraske mig. 🙂

Jeg blev vækket med et brev og et gavekort. Et fint brev som Madeline havde tegnet på, og hvor der stod at vi skulle ud og spise brunch på Blomsterbergs Cafe. Gavekortet var til et par nye sneakers, så jeg kan komme ud og gå lange ture med barnevognen over foråret og sommeren, og forhåbentlig smide nogle af alle de graviditetskilo.

De nye sneaks
De nye sneaks

Det var en dejlig og hyggelig dag, hvor vi også fik kørt en tur i det dejlige sommervejr. Men det bedste var næsten …. at begge piger opførte sig ret godt det meste af dagen, og vi kun havde et par hysteriske anfald undervejs 😉

Selvom det kan være hårdt, så føler jeg mig heldig, at få lov til at være mor for de to skønne piger <3

Håber også i andre mødre havde en dejlig dag 🙂
Kram Kamilla

Identitet efter børn….

En jeg har lært at kende for nylig, har inspireret mig til at skrive dette indlæg. Hun er en badass mor til 3, hjemmegående (hvilket jeg er død-misundelig på), og så er hun så mega cool omkring sig selv og sine unger. Jeg er faktisk allerede helt vild med hende 🙂

Det handler om at blive “stemplet” fordi man er hjemme med sine børn og faktisk slet ikke har brug for at komme ud til end hel masse. Fordi man egentlig bare nyder at være hjemme og primært i sine børns selskab. Jeg har ikke fået børn for at de skal placeres i en institution hele dagen, så mit liv kan bliver som tidligere. Det liv vil jeg ikke have tilbage, men jeg er stadig mig og har min egen identitet.

Mange siger til mig, at jeg altså har brug for og godt af, at komme ud og tale med andre voksne. Tjo tjaa… nu kommunikere jeg jo altså med voksne hver dag i forvejen.. At jeg/vi har brug for vennepar med børn vi kan ses med… Har vi virkelig det? Er det livsnødvendigt? For jeg føler kun, at det tager fra vores kostbare tid sammen som familie, at vi også skal pleje sådan et venskab. Vi vil egentlig bare helst være kun os som familie, eller at J og jeg skiftes til at være ude alene med vores egne venner, og får lidt ny energi til familie og forhold derfra.

Det er klart at meget af min tid og mine tanker går på børn og alt hvad der nu følger med der. Derfor taler jeg naturligvis også en del om det. Men det er faktisk også det andre taler til mig om, og spørger mig om. Det er yderst sjældent, at jeg bliver spurgt om noget fagligt efterhånden, men det betyder jo ikke, at jeg ikke ved noget om andet end bleer og mos.

Det er som om, andre tror, at jeg sidder i en boble af sutteflasker og tøjdyr. Det gør jeg altså ikke. Min bedste veninde bor i Århus og hende ser jeg derfor sjældent, men vi taler gerne i telefon flere gange om ugen, og her taler vi stort set ikke om børn. Vi taler om alt det vi plejede at gøre. Den står for eksempel heller ikke udelukkende på børnesange herhjemme, men hellere det musik der betyder noget for mig eller radio med det nye. Så selvom mine piger fylder meget i mit liv, så er der også plads til mig selv.

Jeg interesserer mig faktisk for præcis de samme ting som inden jeg blev mor, og selvom min tid nu er begrænset til at være opdateret på alting, så følger jeg stadig med. Alle der kender mig ved, at jeg aldrig har været den som har set mange nyheder og fulgt med i politik – så nej det gør jeg heller ikke nu. Men de ved så også, at jeg interesserer mig meget for eksempelvis litteratur, madlavning, håndarbejde, menneskeligadfærd og kultur på forskellige måder. Jeg har ikke tid til at læse så meget som for 3 år siden, jeg kan ikke sidde ved symaskinen eller skrive så meget som jeg gerne ville og jeg eksperimenterer knap så meget i køkkenet pt… MEN disse ting er stadig noget jeg lærer nyt om og udforsker, næsten dagligt, for min egen skyld. Man kan jo bare spørge ind til de ting i stedet for til mine børn 😉

Det har aldrig været mig at deltage særlig aktivt i debatter eller diskussioner, og det bliver det heller aldrig. Jeg kan bedre lide at høre på andre og observere, men derfor skal man ikke tage fejl af, at jeg har holdninger og meninger. Jeg er bare tilfreds med at have dem for mig selv, og har ikke brug for at udtrykke dem som mange andre har. Det er lidt provokerende, at andre tror, man er udvidende og gået i stå, udelukkende fordi man bruger meget tid med sine børn og ikke nødvendigvis kaster om sig med viden i tide og utide.

Ikke alle mødre er ens naturligvis. Nogle vil gerne ud mere end jeg, andre går måske i en tåge af ammehjerne. Men det er da ikke noget som andre skal dikterer og man skal måske prøve at spørge lidt ind, inden der dømmes. For mon ikke de fleste stadig er sig selv og har sine interesser efter børn? Det tror jeg…. 😉

Kamilla 🙂

Blomsterende søstre-kærlighed <3

I det kaos der hersker i vores hjem for øjeblikket, er det svært for mig at stoppe op og bare nyde. Nyde min baby, min lille store pige, min mand og min familie som helhed. Nyde og suge til mig, uden en konstant dårlig samvittighed over, at jeg burde tage en opvask, finde en støvsuger frem eller få vasket noget mere tøj.

Jeg føler hele tiden at jeg burde være i gang med noget praktisk, eller i det mindste komme ud og få gået en lang tur med barnevognen. Men….. er det virkelig så vigtigt? Det jeg skal lige nu, må virkelig være at nyde. Naturligvis skal alt det praktiske ordnes, men om opvasken står til dagen efter, eller vaske tøjet ligger i lidt store bunker for tiden, er vel ikke det der betyder noget i sidste ende.

Jeg skal huske at nyde min baby – lige om lidt er hun jo allerede stor – det går så ufattelig hurtigt. Men mest af alt, har jeg lige nu kun lyst til at sidde og se på mine to piger, der er i gang med at finde hinanden. De er allerede knyttet, det er så tydeligt at se, på den måde de reagerer overfor hinandens lyde og bevægelser. De lærer ligeså stille hinanden at kende, og Madeline er blevet meget glad for Georgine de sidste uger. Hun bliver vildt begejstret når Georgine smiler til hende, og kommer løbende og fortæller, at Georgine har ramt et stykke legetøj hun har slået ud efter. Det er freaking sødt jo 🙂

Sofa- krammer <3
Sofa- krammer <3

De er begyndt at lege ved siden af hinanden på gulvet nu, og det fungere ret godt. Jeg skal dog lige huske Madeline på, at Georgine ikke kan klare, at få kastet en Duplo klods i hovedet og den slags, men det klarer vi så også 😉

Lige så stille bliver alt nemmere her, og vi finder alle vores plads og rytmen i at være en familie på 4. Tydeligt er det i hvert fald allerede, at det er en gave at have søskende, og hvor er jeg glad for, at vi kunne give det til vores børn. Deres bånd og blomstrende kærlighed, nyder jeg til fulde og det fylder mit hjerte op. Det vejer alle søvnløse nætter og hysteriske anfald op 100 gange 🙂

Kys Kamilla 🙂

At gøre hjemmet mere simpelt

kan for os virkelig være en udfordring. Men det er et (større) projekt jeg er i gang med i øjeblikket.

Jeg bliver lidt stresset over, at vi nu er 4 personer og virkelig mange ting på meget få kvadratmetre, og derfor skal der ryddes ud og smides væk. Jeg begyndte allerede for nogle måneder siden inden jeg fødte, men blev langt fra færdig. Nu har projektet så lige været lidt på standby med en baby her, men så småt er jeg i gang igen. Og det føles SÅ godt 🙂

Det kan godt være, at det ikke er så kønt og også en smule stressende med sorte sække, fyldt med ting til genbrug, rundt omkring lige nu 😉 – Men det skal nok blive godt, når de også kommer af vejen. 🙂 Tingene tager bare lidt længere tid lige nu.

Et hjørne af soveværelset der er blevet fint - resten er lidt kaotisk ;)
Et hjørne af soveværelset der er blevet fint – resten er lidt kaotisk 😉

Jeg forsøger på, at skære ned på antallet af ting vi har. Behøver vi virkelig så mange håndklæder og sengesæt? Kan vi ikke give noget af legetøjet væk? Hvor mange par bukser har vi egentlig behov for? Det gør valg i hverdagen nemmere, det gør så vi kun har ting der virkelig betyder noget for os, og ikke mindst så får vi mere plads rundt omkring.

Det kan være ret svært at gøre det her, og jeg kan se, at jeg er nødsaget til at gå nogle ting igennem flere gange med nogle ugers mellemrum for virkelig, at få ryddet godt ud. Men hver gang bliver jeg lidt lettere indeni, og gladere for de ting vi så har tilbage 🙂

En anden side af at gøre hjemmet mere simpelt og enkelt handler for mig om, at der er færre ting at se på. At der for eksempel ikke står end masse flasker, cremer osv. på badeværelsets hylder, men at det hele er langt i en kurv, og det så kun er kurven man kan se. Ligesom det handler om, at hver ting har sin plads. Om det så er inde i et skab, i en skuffe eller ude, hvor det kan ses. Ikke sagt at der ikke kan flyttes rundt på tingene, men det bliver bare også nemmere, når der ikke er så meget at flytte rundt på 😉

De grønne gardiner skal væk ;)
De grønne gardiner skal væk 😉

Når jeg (forhåbentlig snart) har fået ryddet godt op, er næste ide at gøre hjemmet roligere for øjet, ved blandt andet at ikke så meget står fremme, men også ved at have færre farver og få flere beroligende toner ind i hjemmet i stedet. Det glæder jeg mig virkelig til, og så skal symaskinen vist frem 😉

Kram Kamilla 🙂

Ammehelvedet

Jeg har altid haft en forestilling om, at når jeg fik børn så skulle jeg naturligvis amme. Det virkede bare som en selvfølge og helt naturligt. Jeg har nok set på det lidt romantisk og idyllisk, at sidde der med sit barn. Sådan skulle det så bare ikke være for mig.

Med Madeline gik amningen ikke som forventet og håbet, og hun begyndte at få flaske inden hun var 14 dage. Så både jeg ammede jeg og hun fik flaske til hun var 3 måneder, hvor jeg stoppede amingen helt. Igennem de 3 måneder, var amingen aldrig god. Det var på flere måder en kamp ved hvert måltid, og jeg nød det aldrig. Idyllisk var det langt fra, og jeg var slået lidt ud af kurs på grund af det. I starten følte mig som det værste mor ever, og havde det ret svært, selvom det helt klart var det bedste.

Dengang var jeg helt slået ud efter fødslen, og jeg har troet at det var derfor, at jeg synes amingen var svær og det gik helt skævt for os fra starten. Derfor håbede jeg på at kunne gøre det bedre og anderledes denne gang, hvor fødselen gik problemfrit. Det kunne jeg ikke.

Sovende lille baby <3
Sovende lille baby <3

At fødslen med Madeline gik så skidt og jeg var sengeliggende længe bagefter, har så absolut intet med det at gøre, har jeg nu fundet ud af. Det fungerer bare ikke for mig og os med amingen. Jeg nyder det ikke og oplever intet kærligt bånd til min baby omkring amme-måltider. Det gør jeg til gengæld så meget når jeg giver flasken. Det gør så frygteligt ondt at amme for mig, da jeg fik både brystbetændelse, svamp og store sår. Derfor nærmest frygtede jeg hvert måltid, da det resulterede i gråd og frustrationer. Det var/er ingen af os tjent med. Derfor stoppede jeg amingen helt efter 14 dage denne gang, og det er helt sikkert den bedste løsning for både mig, baby og hele familien. 🙂

Jeg synes det er så ærgerligt at det ikke fungerer for mig, men jeg er slet ikke ked af det på samme måde denne gang. Jeg ved, at jeg er den bedste mor for begge mine piger ved at have taget dette valg.

Kram Kamilla 🙂