Ja nu har jeg haft den her blog i en måneds tid, og meningen var at den kun skulle handle om mad. Men jeg får mere og mere lyst til at skrive om… ja, så meget andet. Livet som mor, livet som ledig, kampen mod et vægttab og hvad der ellers optager mig og foregår i mit liv.
Så jeg overvejer stærkt at udvide emnerne her. Nu har jeg jo ikke rigtig nogle faste læsere endnu, så jeg kan sagtens skifte fokus. Men jeg synes alligevel det på en eller anden måde kræver lidt mod. Lidt mod til at skulle “udstille” og vise en stor del af sig selv her. Til skue for alle.
Men efter mange overvejelser tror jeg at jeg gør det. Prøver det af og ser hvad der sker. Jeg har altid nydt at skrive, og her er det jo en godt måde at komme i gang med det, og af med alle de tanker som kører rundt i hovedet på mig.
Der vil stadig komme opskrifter og lækker mad her på, da dette netop er en hobby og stor del af mit liv. 🙂
Håber i vil tage godt imod det hele.
Kram Kamilla