Georgine – mit lille pus

Min søde lille baby er så glad og mild og rolig…. det meste af dagen. Men når vi kommer til kl. 17 så venter jeg bare.. venter på at hun skal blive så ulykkelig og utrøstelig og græde i flere timer.

Det er hårdt… ret hårdt for hende, mig, J og ikke mindst Madeline, som bliver ret påvirket af det. Især når jeg i hverdagene er alene med begge piger og det begynder lang tid inden, J kommer hjem.

Nogle dage starter det tidligt omkring kl. 17, for det meste er den tættere på kl. 18, og nogle gange kommer det senere på aftenen eller natten. Som regel tager det 3 timer før hun bliver rolig og kan falde i søvn. Andre dage er vi heldige at det kun tager 2.

Barnevognsture beroliger nogle gange
Barnevognsture beroliger nogle gange

Hvad der er galt…. det aner jeg ikke. Maven fungerer nu fint, og mens hun græder og skriger viser hun ikke tegn på at maven gør ondt, som at trække benene op under sig. Både læge og sundhedsplejerske har sagt at hun ser fin ud med ryg, nakke og hofter, så her tror jeg heller ikke problemet ligger. Jeg har prøvet at bære hende og slynge hende dagen lang, hvis det er tryghed hun mangler…. Grædeturen kommer alligevel.

Under grædeturen, vil hun for det meste intet spise eller drikke. Nogle gange når jeg at give hende en flaske inden det starter, men andre gange begynder det inden hendes sult melder sig. Jeg prøver til med maden, for at se om gråden stopper. Men hun nægter at tage imod den og skriger nærmest endnu mere. Det vil så sige at nogle dage spiser hun ikke fra ca. kl. 14 – 22, hvor jeg kan give hende en flaske mens hun sover.

At svøbe hende tæt og stramt, virker ofte positivt og hun slapper af.
At svøbe hende tæt og stramt, virker ofte positivt og hun slapper af.

Det er så frustrerende ikke at kunne hjælpe sit lille menneske til at holde op med at græde, og det skærer i mit hjerte hver aften for begge mine piger. Madeline bliver nemlig så frygtelig ked af det og helt stille.

Jeg selv som hendes mor, tror at det bunder i, at hun ikke kan rumme verdenen. At det er svært at være en baby, og tage alt ind og bearbejde det. Hun er en meget opmærksom, nysgerrig og bevidst baby. Hun var lynhurtig til at vende sig og slå til legetøj. Men midt i alt det gode ved at hun er en baby, der vil frem…. så tror jeg at det bliver for meget og hun ikke kan rumme mere, når vi kommer til eftermiddag og aften.

Hun elsker putte klude og sin nullerkanin :)
Hun elsker putte klude og sin nullerkanin 🙂

Om det er kolik… det ved jeg ikke. Ved bare at jeg er i vildrede om, hvad jeg skal gøre. Synes at kiropraktor og diverse behandlinger, er så voldsomt for en lille baby, og det har jeg egentlig ikke specielt meget lyst til. Måske det varer de 3 måneder, man siger kolik varer…. jeg tæller dagene til hun bliver så stor og hun forhåbentlig kan få lidt fred og ro på – mit lille pus <3

Kram fra en træt mig 🙂