At snige grønt i maden

Madeline er ikke meget for grønsager…. En enkelt gulerod ryger nogle gange ned, og ellers er det kun majs der duer hos hende.

Derfor forsøger jeg ofte at rive grønsager i maden, men hun kan dissekere enhver kødsovs eller lasagne på en utrolig måde, så alt det sunde ligger tilbage. 😉 Så jeg har måtte ty til andre metoder, for at få lidt af det gode i hende.

Noget der har virket godt, er at forklæde maden som noget lækkert og det som hun elsker at spise. For eksempel smoothies, frikadeller, boller, muffins eller pandekager. Hvis jeg derudover gør det lidt sjov og i børnehøjde, så kommer der ekstra meget indenbords. 🙂

Boller er nemme at fylde grønt i. Broccoli, spinat, gulerødder osv. kan nemt hakkes til ukendelighed og fyldes i en lækker dej. Bare stykkerene er små nok, så skal de nok blive spist her. Lidt det samme med frikadeller.

Det samme med en sød frugt smoothie. Grønsagsjuice eller frisk spinat er gode at skjule i en smoothie, specielt hvis der tilsættes en smule yoghurt som dæmper smagen af grønsager lidt.

Muffins kan laves sunde med honning i stedet for sukker, og med revede rodfrugter som en del af fyldet. Det er virkelig genialt, for barnet tror at det er lækkerier og en “treat” at få. 😉

Den anden dag lavede jeg grønne pandekager, som hun synes var vanvittigt sjovt. De var proppet med fint hakket spinat, og en smule frugtfarve, og hun spiste så mange at jeg ikke fik tal på det. I hvert fald flere end mig 🙂

Pandekagen vises frem ;-)
Pandekagen vises frem 😉

Grønne pandekager

Det er bare med at bruge fantasien og prøve sig frem, når det kommer til at snyde lidt grønt og sundt i de små 😉

Kram Kamilla

Længe siden…

Lige nu sidder jeg og nyder lidt fred… min baby slumre ved siden af mig og jeg håber hun snart falder helt i søvn. Det trænger hun og jeg vist begge til.
Weekenden har været god, lidt hektisk, men god. Min mor har været her på overnatning, og vi har holdt fødselsdag for Madeline, som bliver 3 i morgen. 🙂

Jeg har længe været væk fra bloggen… for mit fokus har bare været på min nyfødte, min store datter og vores familie. Det har været en meget stor omvæltning for os alle, og har krævet så meget af mig og os. Det bliver lige så langsomt bedre og falder os alle mere naturligt nu at være 4. Men det kræver da altså lige lidt, sådan at have to børn 😉

Det næste stykke tid, håber jeg på at kunne få skrevet lidt mere her…. både til jer, men helt sikkert også for min egen skyld. For jeg savner faktisk at skrive om alt det der sker lige nu. Det er så rart at få lidt ud denne vej 🙂

Lige nu vil jeg dele lidt billeder fra festen i går, som Madeline har planlagt i flere uger 😉 Jeg håber og tror hun havde en super dejlig dag. Jeg synes i hvert fald det var hyggeligt og vellykket 🙂

Fødselsdagsbordet - tøset og med masser af godter. Ligesom Madeline ville have det ;)
Fødselsdagsbordet – tøset og med masser af godter. Ligesom Madeline ville have det 😉
Madeline får fødselsdagssang - og synes vist vi lyder piv-ringe ;)
Madeline får fødselsdagssang – og synes vist vi lyder piv-ringe 😉
De 3 lys pustes ud :)
De 3 lys pustes ud 🙂
Den ønskede regnbuekage indvendigt.
Den ønskede regnbuekage indvendigt.

I morgen på hendes rigtig fødselsdag har J taget fri og det er planen, at vi tager en tur på Den Blå Planet og hygger lidt. Det skal nok blive godt 🙂

God søndag derude
Kys Kamilla :-*

De første uger i børnehaven

Nu har Madeline gået i børnehave i 2 uger, og det går bare helt vildt godt. Jeg er så overrasket over, hvor fint hun har taget det og, hvor hurtigt hun er faldet til.
Der er stadig lidt med at hun skal lære alle børnene at kende og hun holder sig gerne til 2 af de voksne. Men der er bare ingenting med hende derovre ellers. Om morgenen når J afleverer hende, løber hun bare ind, og når jeg henter hende skal hun lige lege færdig eller vise mig noget, og har bestemt ikke travlt med at komme væk derfra. Så super dejligt 🙂

Stolt foran børnehaven :)
Stolt foran børnehaven 🙂

Hun har nu også prøvet at sove der nogle gange, og selvom det er kortere lure på kun 45 min hun har taget, så er det egentlig også gået rigtig fint. Hun vil gerne sove der og falder nemt i søvn, så skal de lidt længere lure nok komme når hun er mere tryg og vant til at sove i larmen fra de andre børn 😉

Nogle dage har hun haft en reaktion når vi så er kommet hjem, men det havde jeg bestemt også forventet. Enten så er jeg bare den dummeste og mest trælse mor man kunne forestille sig, ellers også får hun en stor tudetur, hvor hun skal putte og hænge helt vildt op ad mig. Begge dele tager vi med og håndtere som de kommer 😉 Jeg synes jo det er helt naturligt, at hun skal reagere på begge måder over at være et nyt sted, alle de indtryk hun får og de tanker der må køre rundt i hendes lille hoved. 🙂

Alt i alt er jeg faktisk vildt stolt af hende og glad for den måde de første to uger er gået. Selvom jeg ved der kommer dage, hvor hun ikke vil af sted og hellere bliver hjemme, så er sikker på hun nok skal blive super glad for at gå der 🙂

God aften

Kamilla 🙂

Børnehavestart

Min lille, skønne pige skal snart i børnehave. Hun skal allerede starte her til februar. Puuu hvor går tiden dog hurtigt. 🙂

Selvom jeg på nogle punkter slet ikke synes hun er klar til det og er alt, alt for lille…. Er hun på så mange andre punkter helt vildt klar. Sådan vil det nok altid være.;) Hun snakker meget om, at hun skal i børnehave og glæder sig rigtig meget, dog vil hun have, at jeg skal være der hele dagen også. Hmm den går nok ikke i længden 😉

Min store, lille pige <3 (Photocredit til Farfar)
Min store, lille pige

Vi har været så heldigt at få den børnehave, vi havde ønsket som nr. 1, og det er næsten lige ovre på den anden side af gade, hvilket er fantastisk. Desuden er det en ret lille børnehave på kun 20 børn, som vil være rigtig godt til Madeline, der ikke altid synes det er fedt med kæmpe forsamlinger. For mig har de en god og afslappet madpolitik, og børnene hjælper til i køkkenet. De har meget fokus på det individuelle barns lærings niveau, og arbejder meget på at det sproglige, da der er børn af flere forskellige etniske baggrunde. Ja vi bor jo på Nørrebro – men jeg synes bare det er så fedt, at Madeline lærer at mennesker er forskellige og at det bare er så okay 🙂

Selve indkørslen er jeg ret spændt på, hvordan kommer til at gå. Jeg tænker den første uge nok skal være med korte dage, og at jeg tager med den første dag eller to. Nu må vi se – hun skal nok klare det. Igen er det her sikkert værst for moderen 😉

Vi er dog ret kede af at sige farvel til den allerbedste dagplejer vi kunne ønske os – snøft! Men jeg er ret sikker på, at vi godt må komme på besøg engang imellem, eller mødes på en legeplads 🙂

Ieftermiddag skal vi kort hen og besøge børnehaven, og det skal nok blive sjovt at se Madelines reaktion på det. Håber hun vil lege med de andre børn lidt, og ikke er alt for genert 🙂

God dag
Kamilla 🙂

Søvnproblemer

hos hende den lille krudtugle.
Vi har faktisk kæmpet med søvn i flere uger nu. Kæmper med at Madeline skal sove igennem… igen.. for hun har egentlig altid været ret god til det der med at sove om natten. Om dagen – not so much 😉
Men nu fungerer det heller ikke om natten, og ret ud sagt er jeg ved at gå til af træthed og graviditet nogle dage. Det nytter jo bare heller ikke noget at J er oppe med hende hver nat, for han har jo et job at stå op til og passe. Så vi er simpelthen snart nødt til at få styr på det.

Så fredfyldt og stille for en gangs skyld ;)
Så fredfyldt og stille for en gangs skyld 😉

Det hele startede da Madeline var syg med meget høj feber i flere dage, i starten af december. Der blev hun puttet i vores seng, og sov der i nogle nætter. Både for hendes tryghed og får at vi kunne holde øje med hende om natten. Desværre har hun så lynhurtigt vænnet sig til at skulle falde i søvn i vores seng, og vi er først nu ved at kunne putte hende i sin egen seng som normalt.

Problemet er så, at hun i løbet af natten kommer ind til os og vil sove i midten. Det gør umiddelbart ikke noget, men når det sker hver nat og hun ikke er nem at få til at sove igen. Så er det altså bare skide hårdt. I nat var hun vågen i næsten 2 timer inden jeg fik hende til at falde i søvn. Da vi så ville flytte lidt på hende, så jeg også kunne få lov at ligge ned igen 😉 – vågnede hun straks op. Suk! Desuden er der ved at være ret trangt i sengen med tre personer og en stor gravid mave.

Middagslur i fars og mors seng <3
Middagslur i fars og mors seng <3

Hvordan fikser man lige sådan en situation? Hvis vi om natten vil have hende til at falde i søvn i sin egen seng igen, tager det også vildt langt tid. Som regel går det hurtigere når hun ligger hos os, og derfor tyer vi jo til denne løsning når kl. er 2-3 om natten. Der orker man ligesom ikke særlig mange kampe vel? 😉

Kom frisk med gode råd… men jeg tænker der bare ikke er en nem løsning her. Det kræver bare standhaftighed og udholdenhed fra J og min side.

God lørdag – fra en ret træt mig.. Zzzzz…
Kamilla 😉

Madeline har fået en tidlig julegave

I lørdags holdte vi en slags jul med J’s forældre. En lækker julefrokost ude, og så hjem til os og hygge med julesnold, tændt juletræ og gavebytning. Det var en vildt hyggelig og dejlig dag, specielt for Madeline, som er helt pjattet med sin Farmor og Farfar. 🙂 Det er en rigtig fin måde at fejre julen med dem på, når vi nu ikke er sammen d. 24 i år.

Madeline fik også en af julegaverne fra J og jeg, da vi ikke kan have den med til Jylland og juleaften. Den var simpelthen for stor. Det var nemlig en løbecykel. En lyserød en af slagsen, da det var det damen have ønsket sig 😉 og hold op hvor var hun glad. Det var sjovt at se hende da hun åbnede, men det var endnu sjovere dagen efter, da hun var mere frisk og totalt klar på en tur udenfor.

Dog skulle vi lige en tur ud og købe en cykelhjelm først, for vi ville gerne have hende med ud og prøve, samt få lidt vejledning til sådan en. Denne måtte naturligvis også være pink, og skulle på med det samme. Så jeg køre fint rundt med hende i en indkøbsvogn mens hun havde den på, og det var med nød og næppe jeg fik den af hende, da vi skulle spise frokost bagefter 🙂 Ja så meget for hende der normalt er bange for nye ting, og specielt nogle der skal på hovedet. Dette gælder åbenbart ikke pink cykelhjelme 😉

Men det var jo bare super at hun var så ivrig. Derefter tog vi ud til hendes Moster og Onkel for en tur på cyklen, og jeg var lidt bange for at hun ville vælte en del. Det gjorde hun nemlig om aftenen da hun fik den og gav en prøvetur rundt i lejligheden. Men hun faldt da vist slet ikke….. måske en enkelt gang, men ellers gav hun den bare fuld gas, og der går da ikke mange dage før hun er det lille pink lyn 🙂

En meget lykkelig og stolt lille pige <3
En meget lykkelig og stolt lille pige <3
Der er fuldt fart på :)
Der er fuldt fart på 🙂

Så nu ved vi, hvad dagene mellem jul og nytår skal bruges på 😉

God aften
Kamilla 🙂

Lille M i Gæstehus….

Madeline bliver passet i Gæstehus nogle dage i denne uge. Gæstehuset er vores alternative pasningsmulighed når dagplejemor er syg. Og i øjeblikket er hun sygemeldt på ubestemt tid – desværre.

Madeline har været hjemme hos mig i to uger (på nær en enkelt hyggedag hos sin Farmor), og det har da været super dejligt at være så meget sammen med hende. Hun er jo den bedste jeg ved 🙂 Men det har også været super hårdt faktisk. Ikke mindst fordi jeg er gravid og derfor har lidt mindre energi, og trænger til lidt flere pauser end normalt. Hun er jo sprængt fyldt af energi og det er bare gang i den hele tiden. Det vil sige at jeg har lidt svært ved at nå noget som helst. De huslige pligter f.eks. og så lige det der jobsøgning jeg også skal fokusere på. Jeg halter altså bare bagud. Det er også ok for en periode, men nu ved vi ikke lige, hvor længe det her varer. Altså hvor længe dagplejemoren er syg. Så derfor ville vi i denne uge prøve Gæstehuset af.

Sådan ser man åbenbart sød ud ;)
Sådan ser man åbenbart sød ud 😉

Vi har prøvet det tidligere, og det har Madeline bestemt ikke være glad for, så vi har i en lang periode holdt hende hjemme de enkelte dag, hvor dagplejemor har været syg eller haft fri. Det har jo været fint :). Men nu måtte vi altså give det en chance til – jeg har været ret forbeholden omkring det og forventet det værste. Synes simpelthen det har været en skrækkelig tanke at sende hende et sted hen, hvor hun ikke har lyst til at være.

Der er både nye voksne der skal passe hende, som hverken hun eller jeg kender godt. Der er nye omgivelser og legetøj, hvilket kan være lidt overvældende for Madeline, ligesom mange børn sammen. Det plejer hun ikke altid at have det så godt med. Så ja, jeg har ikke syntes det var så vildt fedt.

Men jeg kan altså heller ikke have hende hjemme hver dag på ubestemt tid, så vi har været nødt til at vænne hende til, at skulle være derhenne nogle dage om ugen. For at forberede hende lidt på det, har jeg brug nogle af de råd jeg fik på facebook fra mit seneste opslag. Jeg har snakket og forklaret om stedet osv en til to gange om dagen. Vi har set på billeder af pædagogerne, lokalerne og legetøjet, og i mandags så det ud til at virke. 🙂

Hun skulle lige bruge 2 min på at se stedet an, men så kunne jeg ellers bare smutte. I løbet af dagen havde hun kun lige sagt at hun savnede mig en enkelt gang, men ikke grædt eller være ked af det. dog var hun ret glad for at se mig 😉 Juhuuu jeg var så glad og lettet, og tænkte at det nok skulle gå fint det her. Hun har jo også savnet nogle andre børn at lege med. Det trængte hun til.

I går var en helt, helt anden sag. Hun ville ikke have jeg gik derfra, og jeg kunne høre hun græd da jeg gik ud af døren. Hold kæft hvor var det hårdt 🙁 – men jo længere tid jeg bliver hængende, jo værre bliver det for hende. Det ved jeg jo godt, men alligevel. De fortalte, at hun selvfølgelig var holdt op med at græde kort efter jeg var gået og hun lige havde fået sin sut lidt. Resten af dagen, var gået super fint igen, og hun gad egentlig ikke med mig hjem da jeg kom.

I dag ville hun ikke rigtig derhen, da vi skulle ud af døren, men som vi snakkede om alt det sjove hun skulle på vejen, gik det bedre, og hun hoppede glad op af trappen dertil for at vise dem alle sine seje solbriller. Alt fin, indtil jeg ville gå. Så kom de nedadvendte mundviger og gråden. ÆV…! En pædagog gik med ud, hvor jeg tog sko på og skulle gå. Madeline fik sin bamse og sut, og sagde fint farvel til mig, og gik med ind igen uden gråd. Ih jeg håber bare det så er gået godt resten af dagen igen.

Det er virkelig ikke fedt at gå fra sit grædende barn, og jeg har jo mest lyst til at tage hende med hjem igen. Men… hun er jo nødt til at vænne sig til at være der, og et nyt sted når hun lige om snart skal i børnehave. Det kræver vel indkøring ethvert nyt sted. Sådan her var det jo også da hun for snart lang tid siden startede i dagpleje.

Men det er bare hårdt at være mor i sådanne situationer…. æv æv og lidt ondt i hjertet. Tror jeg henter hende tidligt i dag….. igen 😉

– Kamilla 🙂

Madeline og nye ting

Madeline har det lidt svært med nye ting – det har hun altid haft. Men det kan godt være lidt et problem nogle gange, og egentlig ret besværligt. Jeg ved ikke, hvorfor hun har det sådan, men det har faktisk stået på lige fra hun var spæd. Jeg tror det handler om tryghed. At hun kender det hun har og først skal være tryg ved noget nyt og anderledes inden hun tør give sig i kast med det.

Det handler meget om nyt tøj, sko og legetøj. Det kræver åbenbart noget tid, før hun har helt vænnet sig til det og vil have det på eller lege med det. Nogle gange tager det kun et par dage før hun er klar til at give sig i kast med det nye, andre gange kan det tage flere måneder. Det er faktisk ret skidt når det for eksempel drejer sig om vanter og flyverdragt 😉

Lige nu er det helt store problem hendes vinterjakke. Jeg kan simpelthen ikke få hende til at tage den på.! Jeg har fået prøvet den på under stor gråd, og det er jo bare heller ikke fedt. Hver gang vi skal ud forsøger jeg på ny, men hun bliver helt ulykkelig og nærmest panisk angst. Og så skal hun jo selvfølgelig ikke have den på. Men på et eller andet tidspunkt er jeg jo nødt til at tvinge hende i vinterovertøjet, og jeg håber bare hun er klar selv på det tidspunkt.

IMG_5397

Tidligere har hun fået to termosæt af sin søde Farmor – og dem var der intet problem med efter et par dage. Det sammen gælder hendes efterårsstøvler. Så jeg troede egentlig (lidt naivt måske), at dette var ved at være et overstået kapitel. Men hendes nye vinterjakke, flyverdragt og sutsko er bare helt forfærdelige åbenbart. 🙁

Jeg har lidt svært ved at gennemskue lige præcis, hvad jeg skal gøre for at afhjælpe dette. Tidligere har vi ladet sko og tøj ligge fremme længe så hun kunne se på det i noget tid. Vi har prøvet at bamse skulle have det på først og lege med det. Det hjælper nogle gange. Andre gange ikke. Vi har for eksempel et par fine sko fra sidste jul, som hun stadig ikke er så meget for at have på. Det er jo ikke så fedt.

Det samme med legetøj. En dukke fra sidste jul nægter hun at lege med stadig, og siger at hun er bange for den. Det har vi tit oplevet, og pludselig så er der ikke noget problem længere. Hvad der gør det aner jeg virkelig ikke. Jeg er helt på bar bund, men har accepteret at sådan er det bare. Det er også helt okay at hun skal vænne sig til det nye. Jeg gad bare godt, at kunne hjælpe denne proces lidt på vej nogle gange. Nogle gode ideer?

Jeg håber i hvert fald, at hun snart får lyst til at have den vinterjakke på – og ikke kun fordi jeg synes den er mega flot 😉

Kamilla 🙂

Bondegårdstur….

Madeline skal snart på bondegårdstur med dagplejen.. og end hel masse andre børn og pædagoger. Og selvom jeg ved, at hun får en mega god og sjov dag – så har jeg alligevel en utrolig stor knude i maven, der skriger til mig at det må hun da ikke!! Det kan hun da ikke!! Hun er jo alt, alt for lille.

Jeg har præcis den følelse i kroppen og hjertet, som man har den allerførste gang, man lader sit lille barn alene i institution. Der er en anden der skal holde øje med hende, sørge for hun har det godt og alt det der man jo synes man selv er allerbedst til. Nu ved jeg jo naturligvis, at hun har den sødeste og bedste dagplejemor, så her er mine bekymringer slet ikke.

Men for pokker..!!! Hun skal for det første ud og køre i bus helt uden mig, så skal hun opleve og nok prøve end masse sjove og lidt “farlige” ting, som jeg ikke får lov at se… og så er hun væk en hel dag, hvor jeg slet ikke kan træde til. Det er faktisk næsten ikke til at holde ud.

Hvorfor jeg har det sådan her.. det ved jeg egentlig ikke. Men jeg har på en eller anden måde, bare slet ikke lyst til at min lillebitte pige skal noget så stort. Det er helt vildt overvældende… men det er det nok faktisk kun for mig. For selvom hun spørger om jeg skal med på turen, så glemmer hun mig jo så snart bussen er kørt, og så er det bare mig som skal igennem dagen med en lille tåre i øjet lidt ondt i hjertet.

Hvor for er det lige, at man bliver så utrolig følsom og muligvis en smule pylret når man bliver mor?? Jeg har ingen forklaring – men en del af mig løber altid af sted med hende når hun er væk.

Vi krydser fingre for, at hun får en pragtfuld dag. Heldigvis er der lidt tid til endnu, så jeg kan nå at vænne mig til tanken 😉

Kamilla

Dagens vækning

I morges blev jeg vækket af en lille stemme som gentagne gange råbte ” Mor, Mor jeg kan ikke lide den lille dims”. Jeg tænker, hvad er nu det for noget… Og trasker søvndrukken ind til Madeline.

Der finder jeg hende siddende krøllet helt sammen i fodenden af sengen og peger på væggen. Jeg kigger og ser en ret stor sort edderkop… SÅ er jeg temmelig vågen for jeg hader edderkopper. Jeg forsøger at lukke min sædvanlige reaktion med skrig, løb, panik og gråd ude så M ikke skal blive bange, og kalder på J. Mit ” Skat vågn op” var nok liiiidt mere insisterede og skingert end normalt, og den måde jeg fik M op af tremmesengen på, var nok også lidt hurtigere og omklamrede end ellers. 😉

Jeg sætter mig ind i vores seng med M, og J napper edderkoppen og den dør.  Tror jeg får forklaret noget med, at hun bare skal kalde på Far og så flytter han edderkopper. Hun kigger på mig og siger ” Mor, jeg ikke bange for den lille edderkop” . Nå nå, okay så…. Det er bare Mor her som er en tøsedreng eller hvad? 😉 Håber det blev klaret så hun ikke er bange fremover. Det er da bare fandens svært, at skjule sådan en dum frygt for hende.

– Kamilla 🙂