Ud og løbe igen..

Tidligere har jeg skrevet lidt om mit forsøg på at tabe mig. Det var begyndt at gå rigtig godt – både med mad og motion. Jeg begyndte på løb, og til min store overraskelse kunne jeg lide det. Jeg er ellers ikke typen som nyder motion, af nogen art. Jeg forventede også at løb ville være mega nederen 😉 Men efter få gange allerede kunne jeg fornemme mange fordele og det positive det gav mig – udover motion.

Men…. Så kom livet i vejen. Sygdom, planer og livet herhjemme var vigtigere og jeg har måtte prioriterer de ting først. Så nu har jeg faktisk ikke løbet eller dyrket motion i flere uger, og selvom jeg egentlig savner det og gerne vil ud, så er det bare vildt svært for mig, at komme igang igen efter så lang en pause.

Egentlig er det jo dumt ikke at få gjort det hele tiden, for man ved jo godt at det giver overskud og energi til at klare de udfordringer hverdagen og livet bringer en. Men i stedet for at slå mig selv i hovedet med det, så ryster jeg det nu af mig, og fortsætter hvor jeg slap.

Så har bestemt mig for at det skal være idag, at jeg skal ud på en løbetur igen. Op på hesten igen og kæmp videre 🙂

God tirsdag 🙂
– Kamilla

 

Kæmper med den dumme vægt.

Længe har jeg kæmpet med vægten. I flere år faktisk. Men det har slet ikke kunne lykkedes for mig at tabe mig. Meget af vægten er kommet på under min graviditet, som jo er 2 år siden nu. Men inden da tog jeg omkring 10 kilo på. Nu her står jeg så og vil gerne tabe mig 25 kilo (ihvertfald). Men de 25 kilo vil give mig den vægt jeg havde inden vægten begyndte at stige for ca 5 år siden.

Jeg har prøvet til mange gange og med forskellige metoder. Både nupo kur, kostændringer og motion. Det har virket lidt, men bare ikke sådan for alvor og der er kun røget få kilo hver gang. Dog er de kilo så heldigvis blevet væk, og jeg har ikke taget dem på igen som man hører mange gør. Men i det store hele har det sgu ikke battet så meget.

og jeg er træt af det. Sådan virkelig TRÆT af det. Træt af jeg ikke kan passe mit pæne tøj. Træt af at jeg bliver ked af det når jeg ser mig selv i et spejl. Træt af at overvægten gør, at jeg mister lysten til at være social og nyde livet. Så det skal stoppe nu. Det SKAL det.

Jeg nyder og lave mad – og spise mad 😉 og jeg prøver på at lave det så sundt som muligt. Men tit har jeg glemt min rygrad et eller andet sted og spis noget af alt det ” man ikke må”, og derfor har jeg selvfølgelig ikke tabt mig nok.

Men jeg er før første gang nu rigtig motiveret, og klar over at det her ikke sker på en uge. (Det kunne nu ellers være fedt). For nogle uger siden var jeg til et foredrag med Henrik Duer, og det satte nogle tanker i gang hos mig. Tanker om at det er ok at falde i, bare man rejser sig igen og ikke lader sig slå ud. Tanker om at mad ikke er forbudt, men at der er tid og sted for det hele. Og specielt tanker om at motion faktisk skal være sjovt, og hvis du ikke synes det, skal du vælge en anden form for motion.

Nu ser jeg frem til begivenheder, hvor jeg kan nyde lidt af de gode og lækre madvarer, men jeg har slet ikke lyst til at overgøre det. Lidt men godt. Hvis jeg en kedelig onsdag er mega træt og virkelig har lyst til cola, så tager jeg et glas eller to, og lader være med at banke mig selv i hovedet over det.  Bare det ikke tager overhånd. Men det er faktisk nemmere at sige nej tak, når intet er forbudt for evigt. 🙂

Jeg har også ændret på motion og de små vaner, men mere om det, og hvordan vægttabet går, et andet indlæg.

– Kamilla 🙂