Frugtgrød

Herhjemme er frugtgrød et kæmpe hit. Både for min datter og mand 😉 De elsker det, så jeg laver det rimelig ofte. Jeg undgår altid sukker i, da det jo ikke er godt for nogle af os med for meget af det 🙂

Her er en basis opskrift, hvor frugten kan varieres efter smag.

Ingredienser:

600g frugt (frisk eller frossen), 1 stang vanilie eller 1 tsk vaniliepulver (ikke  vaniliesukker), honning, 2-3 blade husblas, vand.

Sådan gør du: Hvis frugten er frisk skæres ud en mindre stykker og evt skræld og kerner fjernes. Frugten kommes i en gryde med en smule vand og vanilien, og bringes i kog. Husblas lægges i 1/2 liter koldt vand og skal trække i ca 20 min. (Brug 3 blade hvis du bruger frugt, som bliver meget flydende som feks bær. En grød lavet udelukkende på æbler behøver som regel ingen husblas.)

Når frugten er kogt godt ud, bruges en stavblender til at få alle klumper væk, så grøden bliver jævn. Den smages til med honning for at den ønskede sødme. Herefter klemmes husblassen for vand og kommes i grøden. Rør godt, så den bliver opløst. Hæld nu grøden i en stor skål og stil på køl til den har sat sig.

På billedet her har jeg brugt halvt æble og halvt blåbær.

image

Kartoffelsalat med pesto

Efter et ønske på instagram, kommer min opskrift på kartoffelsalat med pesto og parmesan nu 🙂

Ingredienser:

300g kartofler, et hjertesalat, en halv pose spinat, 10 tomater, 50g revet parmesan, et glas basilikum pesto, olie, salt og peber.

image

Sådan gør du: varm ovnen op til 200g. Kartoflerne skæres i mindre mundrette stykker og vendes i olie, salt og peber. De kommes i et ovnfast fad, og skal i ovnen ca 30 min til de er møre.

Imens skylles tomater, spinat og hjertesalat og skæres ud, også i mundrette stykker. Jeg skærer altid den hvide midte ud af hjertesalat bladene, og hiver resten i mindre stykker.

Når kartoflerne er færdige blandes de sammen med salat, spinat og tomater. Straks blandes den revne parmesan i, og der smages til med salt og peber.

Pestoen serveres ved siden af, og kommes på lige inden salaten skal spises. Kartoffelsalaten kan nydes både varm og kold.

Tips til ændringer: Kartoflerne kan sagtens erstattes af rodfrugter eller en blanding af flere forskellig. Herhjemme er søde kartofler og rødbeder et hit.

 

Smoothie med kokos og blåbær

Vi får jævnligt smoothies til morgenmad. Det er hurtigt, nem og fuldt med gode sager. Madeline elsker det, og så er det en rigtig god måde at få sunde sager i hende. Det er ikke altid så nemt her hos os. Det er naturligvis ofte frugt, men man kan sagtens skjule lidt grønt i en smoothie 😉

I øjeblikket er jeg pjattet med at putte kokosmælk i mine smoothies. De bliver bare så lækre cremede af det, og får en rund sødlig smag. Desuden bliver de så smukke og matte i farverne. Jeg er vild med det 🙂

Denne her opskrift er med kokos og blåbær som de dominerende smage. Men der kan sagtens skiftes ud med anden frossen frugt.

image

Ingredienser: 1 moden banan, 1 appelsin, en lille dåse/karton kokosmælk (jeg bruger altid kartoner med 300ml), 1 pose frosne blåbær, 1 dl vanilie yoghurt.

Sådan gør du: Start med at blende banan, appelsin, kokosmælk og yoghurt sammen. Herefter tilsættes de frosne blåbær lidt af gangen. Så er du sikker på at kokosmælk og bær bliver blendet helt, og at smoothien bliver ensartet i konsistensen. Smag til, og tilsæt evt. lidt mere frugt for sødme, eller væske for en mere flydende smoothie. Her bruger jeg ofte selv bare lidt vand eller juice.

God fornøjelse 🙂

– Kamilla

Familie tid

Nogle gange er det dejligt og faktisk helt fantastisk at se, hvor lidt der skal til før ens lille barn bliver glad og lykkelig. Sådan en oplevelse havde jeg i søndags, da vi valgte at tage en hel dag med familiehygge, og droppe alt praktisk hjemme.

Nu da jeg er hjemmegående, er økonomien ikke til en tur i Zoo, den Blå Planet eller lignende så ofte. Så vi skulle finde på noget gratis/billigt, og som ville være sjovt for en på 2 år. Derfor kørte vi først en tur på flyvergrillen. (Grillbar/pølsebiks der ligger så man kan se fly lette fra Kastrup). Det var lykken for Madeline. Hun var ellevild for at se flyene, og at hun så fik et pølsebrød og lidt pommes fritter gjorde vist bare lykken endnu større. 😉

Derefter tog vi en kort køretur til en lystbådehavn, hvor der var en super fin legeplads, og fik en is. Det var meget lidt af isen som hun egentlig spiste, men legeplads, ænder og mange, mange sejlbåde var bare et hit. Bagefter var hun bare så glad og sjov i bilen (lige indtil hun faldt i søvn). Hun snakkede, pjattede, drillede sødt og sagde skøre ting. Det var så hyggeligt og dejligt. 🙂

Så skønt at ens lille barn bare er glad for at være sammen med sine forældre, og at det ikke behøver være vilde oplevelser og arrangementer hele tiden. Der skal ikke så meget til, før end det har været en god dag for sådan en lille en – bare der er tid til hinanden.

Tror vi skal prøve på at få lidt flere af den slags dage, og lidt færre af de stressede hverdage og weekender med planer. Det er trods alt os 3 sammen, som er vigtigst for os 3. <3

– Kamilla