Lille M i Gæstehus….

Madeline bliver passet i Gæstehus nogle dage i denne uge. Gæstehuset er vores alternative pasningsmulighed når dagplejemor er syg. Og i øjeblikket er hun sygemeldt på ubestemt tid – desværre.

Madeline har været hjemme hos mig i to uger (på nær en enkelt hyggedag hos sin Farmor), og det har da været super dejligt at være så meget sammen med hende. Hun er jo den bedste jeg ved 🙂 Men det har også været super hårdt faktisk. Ikke mindst fordi jeg er gravid og derfor har lidt mindre energi, og trænger til lidt flere pauser end normalt. Hun er jo sprængt fyldt af energi og det er bare gang i den hele tiden. Det vil sige at jeg har lidt svært ved at nå noget som helst. De huslige pligter f.eks. og så lige det der jobsøgning jeg også skal fokusere på. Jeg halter altså bare bagud. Det er også ok for en periode, men nu ved vi ikke lige, hvor længe det her varer. Altså hvor længe dagplejemoren er syg. Så derfor ville vi i denne uge prøve Gæstehuset af.

Sådan ser man åbenbart sød ud ;)
Sådan ser man åbenbart sød ud 😉

Vi har prøvet det tidligere, og det har Madeline bestemt ikke være glad for, så vi har i en lang periode holdt hende hjemme de enkelte dag, hvor dagplejemor har været syg eller haft fri. Det har jo været fint :). Men nu måtte vi altså give det en chance til – jeg har været ret forbeholden omkring det og forventet det værste. Synes simpelthen det har været en skrækkelig tanke at sende hende et sted hen, hvor hun ikke har lyst til at være.

Der er både nye voksne der skal passe hende, som hverken hun eller jeg kender godt. Der er nye omgivelser og legetøj, hvilket kan være lidt overvældende for Madeline, ligesom mange børn sammen. Det plejer hun ikke altid at have det så godt med. Så ja, jeg har ikke syntes det var så vildt fedt.

Men jeg kan altså heller ikke have hende hjemme hver dag på ubestemt tid, så vi har været nødt til at vænne hende til, at skulle være derhenne nogle dage om ugen. For at forberede hende lidt på det, har jeg brug nogle af de råd jeg fik på facebook fra mit seneste opslag. Jeg har snakket og forklaret om stedet osv en til to gange om dagen. Vi har set på billeder af pædagogerne, lokalerne og legetøjet, og i mandags så det ud til at virke. 🙂

Hun skulle lige bruge 2 min på at se stedet an, men så kunne jeg ellers bare smutte. I løbet af dagen havde hun kun lige sagt at hun savnede mig en enkelt gang, men ikke grædt eller være ked af det. dog var hun ret glad for at se mig 😉 Juhuuu jeg var så glad og lettet, og tænkte at det nok skulle gå fint det her. Hun har jo også savnet nogle andre børn at lege med. Det trængte hun til.

I går var en helt, helt anden sag. Hun ville ikke have jeg gik derfra, og jeg kunne høre hun græd da jeg gik ud af døren. Hold kæft hvor var det hårdt 🙁 – men jo længere tid jeg bliver hængende, jo værre bliver det for hende. Det ved jeg jo godt, men alligevel. De fortalte, at hun selvfølgelig var holdt op med at græde kort efter jeg var gået og hun lige havde fået sin sut lidt. Resten af dagen, var gået super fint igen, og hun gad egentlig ikke med mig hjem da jeg kom.

I dag ville hun ikke rigtig derhen, da vi skulle ud af døren, men som vi snakkede om alt det sjove hun skulle på vejen, gik det bedre, og hun hoppede glad op af trappen dertil for at vise dem alle sine seje solbriller. Alt fin, indtil jeg ville gå. Så kom de nedadvendte mundviger og gråden. ÆV…! En pædagog gik med ud, hvor jeg tog sko på og skulle gå. Madeline fik sin bamse og sut, og sagde fint farvel til mig, og gik med ind igen uden gråd. Ih jeg håber bare det så er gået godt resten af dagen igen.

Det er virkelig ikke fedt at gå fra sit grædende barn, og jeg har jo mest lyst til at tage hende med hjem igen. Men… hun er jo nødt til at vænne sig til at være der, og et nyt sted når hun lige om snart skal i børnehave. Det kræver vel indkøring ethvert nyt sted. Sådan her var det jo også da hun for snart lang tid siden startede i dagpleje.

Men det er bare hårdt at være mor i sådanne situationer…. æv æv og lidt ondt i hjertet. Tror jeg henter hende tidligt i dag….. igen 😉

– Kamilla 🙂

Madeline og nye ting

Madeline har det lidt svært med nye ting – det har hun altid haft. Men det kan godt være lidt et problem nogle gange, og egentlig ret besværligt. Jeg ved ikke, hvorfor hun har det sådan, men det har faktisk stået på lige fra hun var spæd. Jeg tror det handler om tryghed. At hun kender det hun har og først skal være tryg ved noget nyt og anderledes inden hun tør give sig i kast med det.

Det handler meget om nyt tøj, sko og legetøj. Det kræver åbenbart noget tid, før hun har helt vænnet sig til det og vil have det på eller lege med det. Nogle gange tager det kun et par dage før hun er klar til at give sig i kast med det nye, andre gange kan det tage flere måneder. Det er faktisk ret skidt når det for eksempel drejer sig om vanter og flyverdragt 😉

Lige nu er det helt store problem hendes vinterjakke. Jeg kan simpelthen ikke få hende til at tage den på.! Jeg har fået prøvet den på under stor gråd, og det er jo bare heller ikke fedt. Hver gang vi skal ud forsøger jeg på ny, men hun bliver helt ulykkelig og nærmest panisk angst. Og så skal hun jo selvfølgelig ikke have den på. Men på et eller andet tidspunkt er jeg jo nødt til at tvinge hende i vinterovertøjet, og jeg håber bare hun er klar selv på det tidspunkt.

IMG_5397

Tidligere har hun fået to termosæt af sin søde Farmor – og dem var der intet problem med efter et par dage. Det sammen gælder hendes efterårsstøvler. Så jeg troede egentlig (lidt naivt måske), at dette var ved at være et overstået kapitel. Men hendes nye vinterjakke, flyverdragt og sutsko er bare helt forfærdelige åbenbart. 🙁

Jeg har lidt svært ved at gennemskue lige præcis, hvad jeg skal gøre for at afhjælpe dette. Tidligere har vi ladet sko og tøj ligge fremme længe så hun kunne se på det i noget tid. Vi har prøvet at bamse skulle have det på først og lege med det. Det hjælper nogle gange. Andre gange ikke. Vi har for eksempel et par fine sko fra sidste jul, som hun stadig ikke er så meget for at have på. Det er jo ikke så fedt.

Det samme med legetøj. En dukke fra sidste jul nægter hun at lege med stadig, og siger at hun er bange for den. Det har vi tit oplevet, og pludselig så er der ikke noget problem længere. Hvad der gør det aner jeg virkelig ikke. Jeg er helt på bar bund, men har accepteret at sådan er det bare. Det er også helt okay at hun skal vænne sig til det nye. Jeg gad bare godt, at kunne hjælpe denne proces lidt på vej nogle gange. Nogle gode ideer?

Jeg håber i hvert fald, at hun snart får lyst til at have den vinterjakke på – og ikke kun fordi jeg synes den er mega flot 😉

Kamilla 🙂

Efterårs”ferien”

Vi har holdt en dejlig og hyggelig efterårsferie fyldt med planer 🙂 Ferie er måske så meget sagt for J har da været på job hele ugen, og jeg har jo heller ikke rigtig ferie. Men vi har ladet lidt som om 😉

Det startede med J og min tur til Malmø og Madelines visit hos Farmor og Farfar. De tre hyggede sig, og vi havde en rigtig dejlig og afslappende tur. Den gik med kaffe, shopping og gåture, så det var lige efter vores hoveder. Ja ja, vi burde da måske have været mere kulturelle og sådan, men helt ærligt så gad vi (heller) ikke denne gang ;). Den forholdsvis korte tur ville vi hellere bruge på, at tage det stille og roligt og være sammen. Det var mega dejligt – og vi var faktisk også inde i en kirke i 10 min 😉

Ugen efter har Madeline været hjemme, for hendes søde dagplejemor er desværre blevet sygemeldt 🙁 Lidt øv, men vi har hygget os :). Nu må vi se hvor længe det varer og om Madeline skal prøve og være lidt i Gæstehuset, som er vores alternative pasnings mulighed.

Torsdag kom min mor på besøg og blev til søndag formiddag. Det har været skide hyggeligt med hende her nogle dage, og jeg elsker når Madeline får tid sammen med sin Mormor. Det sker jo ikke helt så ofte, når vi bor langt væk fra hinanden, og derfor har vi heller ikke haft de store planer de dage og bare hygget os sammen. Men det virker til at de begge har nydt det, og har haft nogle gode dage.

Samtidig nåede vi også lige at se min søster og hendes kæreste til brunch lørdag, hvor der blev spist, hygget, snakket og leget. 🙂

Så en super dejlig “ferie” uge, men vildt meget hygge og samvær 🙂

Håber også i havde en dejlig efterårsferie og uge
Kamilla

En lille weekendtur <3

I dag tager J og jeg til Malmø på en hyggelig “kærestetur”. Det er med hele to overnatninger, og masser af tid til hinanden. Og jeg GLÆDER mig 🙂 Det er vores 1 års bryllupsdag i morgen, og så skulle der ske lidt særligt syntes vi 🙂

Senere aflevere vi Madeline hos Farfar og Farmor, så vi ved hun bliver forkælet og passet godt, og ikke mindst ved vi, at hun føler sig tryg. Så det er også en lille ferie for hende, og hun glæder sig bestemt også 🙂

Så det er to hele døgn J og jeg har for os selv, og det bliver bare hyggeligt og så dejligt. De små ture her, og tid alene er virkelig godt, dog er det altid med både ængstelighed og glæde jeg tager afsted, når vi skal have hende passet. Selvom jeg altid savner hende den bette, så afledes jeg jo af oplevelser og tosomhed med J 🙂

Jeg tror, at mange mener at det er forkert at få sit barn passet “for meget” og “unødvendigt”, og jeg er da til dels også enig. MEN…. Vi får faktisk passet Madeline jævnligt, og nok mere end de fleste. Det mener jeg ikke, der er noget forkert i, for den tid hun er væk, bruger J og jeg som regel sammen. Og netop det, at vi får tid sammen, er virkelig vigtigt i vores forhold.

Det er bare ikke meget vi får tid til hinanden i hverdagen, og sådan tænker jeg det er for mange par med børn. Derfor vælger vi at prioritere det engang imellem, da det er ret vigtigt for, at vi stadig føler os tæt knyttet og som et par. Hvis der går for mange måneder imellem vores “kærestetid”, kan det godt mærkes og gnidningerne bliver større.

Så selvom mange muligvis synes det er synd for Madeline at hun skal være væk fra os (eller når andre børn bliver passet), så er det nok i sidste ende bedre for hende (og dem) at os forældre har det godt sammen og plejer vores forhold. Det er da bedre end, at det måske ender med vi går fra hinanden. Det er i hvert fald sådan jeg tænker omkring det. En investering i vores fælles fremtid 😉

God weekend
Kamilla <3

Et lille bagetip…

Ofte når jeg har lagt bageopskrifter ud her, så skriver jeg at jeg har brugt fuldkornshvedemel. Det har været en lang vej til at finde en god fuldkornshvedemel, for jeg synes ofte, de bare er fulde af halv knuste hvedekerner, og egentlig ikke rigtig er mel. Disse varianter er IKKE gode.! De skal altid bruges sammen med almindelig hvid hvedemel for, at få nogen form for hævning i brødet. Det var ikke lige det jeg ledte efter i en fuldkornsmel.

Efter at have prøvet mange forskellige mærker, er jeg kommet frem til det – efter min mening – bedste. Det er en mel som kan bruges alene, og du får både hæveevne og fuldkorn til dit brød. Jeg køber min i fakta og den hedder  “Casa Italia – økologisk fuldkornshvedemel”. Den kan kun fås i 1 kilos poser (så vidt jeg ved), og det er lidt øv for en som bager meget som mig. Men jeg vil hellere handle ind oftere for den rigtige kvalitet.

mel billede

God bagelyst

Kamilla 🙂

Bondegårdstur….

Madeline skal snart på bondegårdstur med dagplejen.. og end hel masse andre børn og pædagoger. Og selvom jeg ved, at hun får en mega god og sjov dag – så har jeg alligevel en utrolig stor knude i maven, der skriger til mig at det må hun da ikke!! Det kan hun da ikke!! Hun er jo alt, alt for lille.

Jeg har præcis den følelse i kroppen og hjertet, som man har den allerførste gang, man lader sit lille barn alene i institution. Der er en anden der skal holde øje med hende, sørge for hun har det godt og alt det der man jo synes man selv er allerbedst til. Nu ved jeg jo naturligvis, at hun har den sødeste og bedste dagplejemor, så her er mine bekymringer slet ikke.

Men for pokker..!!! Hun skal for det første ud og køre i bus helt uden mig, så skal hun opleve og nok prøve end masse sjove og lidt “farlige” ting, som jeg ikke får lov at se… og så er hun væk en hel dag, hvor jeg slet ikke kan træde til. Det er faktisk næsten ikke til at holde ud.

Hvorfor jeg har det sådan her.. det ved jeg egentlig ikke. Men jeg har på en eller anden måde, bare slet ikke lyst til at min lillebitte pige skal noget så stort. Det er helt vildt overvældende… men det er det nok faktisk kun for mig. For selvom hun spørger om jeg skal med på turen, så glemmer hun mig jo så snart bussen er kørt, og så er det bare mig som skal igennem dagen med en lille tåre i øjet lidt ondt i hjertet.

Hvor for er det lige, at man bliver så utrolig følsom og muligvis en smule pylret når man bliver mor?? Jeg har ingen forklaring – men en del af mig løber altid af sted med hende når hun er væk.

Vi krydser fingre for, at hun får en pragtfuld dag. Heldigvis er der lidt tid til endnu, så jeg kan nå at vænne mig til tanken 😉

Kamilla