Snart Mor til 2.

En af de ting, som jeg tænker en del over i denne graviditet, er hvordan det mon bliver at være mor til 2. Naturligvis glæder jeg mig rigtig meget til den lille ny og til at Madeline får en søskende. Men jeg bliver også en lille smule “skræmt” ved tanken om, at skulle have to børn at være der for.

Der er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke var en af dens slags mødre, som elskede sin baby fra det øjeblik den blev lagt op på maven. Jeg tror både det var en slags choktilstand over en hård fødsel, men især også følelsen af, at jeg jo slet ikke kendte dette lille menneske. Jeg havde en helt naturlig beskyttertrang over for denne lille (store) baby jeg havde fået i armene, men jeg elskede hende ikke med det samme. Faktisk tror jeg det tog mig nogle måneder, før jeg helt fik den der vilde følelse af at elske sit barn, som nok kun forældre kan få. Og den vokser jo for hver dag der går 🙂

Madeline ca. 8 måneder gammel <3
Madeline ca. 8 måneder gammel <3

Men netop denne store kærlighed der fylder en helt op, har jeg virkelig svært ved at forestille mig skulle være der med to børn. Tossede tanker som, “har jeg kærlighed nok til begge børn”, ” vil jeg elske den næste lige så højt”, “bliver Madeline skubbet i baggrunden”, “kan jeg rumme at elske to små børn så højt” osv. osv.

Et billede af den nye babybule <3
Et billede af den nye babybule <3

Det er muligvis nogle graviditets hormoner der også spiller ind og giver de her tanker ;), for et eller andet sted så ved jeg jo, at jeg nok skal få plads til dem begge i mit hjerte. Det kan jeg jo se så mange andre har, og ikke mindst mine egne forældre med 4 børn. Alligevel er det vildt svært at forestille sig, og jeg ønsker slet ikke at gøre forskel når den lille nye kommer til verden. Mon det er noget man finder ud af hen ad vejen og skal arbejde med, eller kommer det bare helt naturligt og af sig selv? Jeg håber lidt på det sidste 😉

God fredag og weekend
– Kamilla 🙂

Gravid :-D

Jeg er gravid (som en del nok ved eller har luret), og har termin i starten af marts. så det vil sige at jeg er ?uger+?dage henne 😉 Jeg har simpelthen ikke styr på de der uger og dage, det satser jeg på ikke er så vigtigt, bare jeg ved hvornår den er beregnet til at komme ud 🙂 Jeg havde heller ikke styr på det sidst da jeg var gravid og det gik da god nok alligevel.

Men det er dejligt 🙂 Begynder efterhånden at glæde mig til at få den lille baby at se og være en mere i familien. I starten var der ikke så meget tid til at tænke over det. Slet ikke som i graviditeten med Madeline. Men det er jo klart nok, når man farer rundt efter en 2 årig baryler 😉

image
Nuttede mini strømper og den blødeste grå strik cardigan til baby 🙂

Nu er der masser af spark og ballade i maven som minder mig om det hele tiden, og alle de trøjer og jakker som ikke passer er da også en kærlig reminder 😉 Derfor jeg er så små begyndt at forberede og gå i “rede-bygnings” mode. Vi kan jo heldigvis bruge en del af det vi har fra sidst, men der er alligevel nogle ting som vi er nødt til at købe, samt ting jeg bare gerne vil have nyt af.

Endnu har vi ikke købt så meget, men en smule tøj og en dyne er det da blevet til so far. Vi ved ikke om det bliver en dreng eller pige, så det begrænser jo (heldigvis) indkøb af tøj osv. Ved Madeline vidste vi heller ikke køn, så der er egentlig en ret stor mængde mini-babytøj som vi kan genbruge. Lige i min ånd 🙂 Jeg har også fundet et par genbrugsfund, og skal helt sikker lede efter mere der. De gamle smukke sager der er at finde, er bare så fantastiske og har meget mere sjæl end nyindkøbte. I hvert fald for mig 🙂

Lun hue og bukser til babys første tid :)
Lun hue og bukser til babys første tid 🙂

Nogle af de vigtige ting vi skal have købt er en vikle/slynge, en skråstol og en vuggesag. Faktisk vil jeg helst have en gammeldags moseskurv, så det skal jeg helt sikker på jagt efter i genbrugsforretninger. Jeg har spurgt på Facebook om gode råd til den der vikle/slynge jeg skal have fundet mig, og fik flere dejlige råd 🙂 Men jeg synes stadig ikke lige det er DET for mig. Jeg har set en fra et mærke som hedder Yoli and Otis, men det kan naturligvis kun købes online, så kender jo ikke materialets kvalitet osv, men tror nu alligevel den bliver den jeg bestiller 🙂 Nogen der kender mærket? Så sig endelig til 🙂

De næste måneder kommer der nok en del om graviditet og tanker omkring fødsel, mor til to og meget mere her på bloggen. Det fylder jo naturligvis ret meget for mig i øjeblikket 🙂

Håber i alle har en god torsdag
– Kamilla

Chokolade muffins :)

I lørdags fejrede vi J’s fødselsdag, og et af hans ønsker til maden var chokolade muffins med hindbær frosting. Ih jeg blev lidt øv over det ønske 😉 – for jeg synes altid at mine chokolade muffins bliver så kedelige og tørre. Derfor kiggede jeg lidt rundt på nettet efter inspiration til en ny opskrift. Jeg fandt en som lød ret god, og tilpassede den til vores smag. Den virkede til at falde i god jord hos gæsterne, og ikke mindst var jeg selv meget tilfreds med resultatet 🙂

Naturligvis glemte jeg at få taget et billede af det færdige resultat. Men så er jeg jo bare nød til at bage dem igen snart, og få lagt et billede ind 😉 Ihh hvor uheldigt.

Ingredienser:
100g smør
2 store æg
250 g sukker
2,5 dl kærnemælk
300g hvedemel
80g kakaopulver
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk salt
150g mørk chokolade

Sådan gør du:
Ovnen varmes op til 200g. Start med at smelt smørret og stil det til side for at køle lidt af. Æg og sukker piskes hvide og luftige. Herefter tilsættes det smeltede smør og kærnemælken til æggemassen. Det piskes let sammen. Alle de tørre ingredienser (mel, kakao, bagepulver, natron, salt) blandes sammen og sies forsigtigt ned i æggemassen. Dette vendes roligt sammen med en dejskraber til det er en sammenhængende dej. Det bliver lidt fast og sej i det. Det mørke chokolade hakkes groft og vendes i dejen med dejskraberen.

Fordel dejen i muffins forme. Jeg fik 18 stk., men de hæver godt op så dejen kan sagtens strækkes til et par stykker mere. Specielt hvis du vælger at putte frosting på. (Hvilket faktisk slet ikke er nødvendigt). De skal bages i 17-20 min, men hold lidt øje med dem, da ovne er meget forskellige. Jeg gav mine ca. 18 min i gasovn.

Tips til ændringer:
Put evt. hvid chokolade eller nødder i dejen i stedet for den mørke chokolade. Det kunne helt sikkert også være lækkert. Har du kun små æg, så pisk et ekstra og brug 2 1/2 æg, for at dejen ikke bliver alt for tør og fast i det.

Som topping brugte jeg en enkelt smør-frosting, da J ikke bryder sig om smørreost. Jeg havde mere end rigeligt til de 18 muffins, så jeg skalere lidt end på opskriften her 🙂

Ingredienser:
200g rigtig smør (blødt)
400g flormelis
1/2 pk frosne hindbær

Sådan gør du:
Kog de frosne hindbær op med en lille smule vand, indtil de er møre og falder fra hinanden. Si hindbær mosen, så du undgår kerner. Smør og flormelis piskes godt og længe sammen. Tilsæt den afkølede hindbærsaft lidt af gangen til smørmassen. Smag til undervejs for at få den rette syrlighed. (Jeg brugte alt saften, da jeg gerne ville have den så syrlig som muligt.) Smørmassen bliver fint lyserød/pink 🙂
Det er bedst at sprøjte massen på de afkølede muffins med det sammen, da den nu er blød og medgørlig. Men den kan godt laves i forvejen. Så skal den bare tages ud af køleskabet i god tid inden du skal dekorere dine muffins 🙂

Tips til ændringer:
Du kan altid bruge saften fra andre bær og frugter til din smør-frosting. Tror jeg skal forsøge mig med passionsfrugt næstegang 😉

God fornøjelse
Kamilla 🙂