Identitet efter børn….

En jeg har lært at kende for nylig, har inspireret mig til at skrive dette indlæg. Hun er en badass mor til 3, hjemmegående (hvilket jeg er død-misundelig på), og så er hun så mega cool omkring sig selv og sine unger. Jeg er faktisk allerede helt vild med hende 🙂

Det handler om at blive “stemplet” fordi man er hjemme med sine børn og faktisk slet ikke har brug for at komme ud til end hel masse. Fordi man egentlig bare nyder at være hjemme og primært i sine børns selskab. Jeg har ikke fået børn for at de skal placeres i en institution hele dagen, så mit liv kan bliver som tidligere. Det liv vil jeg ikke have tilbage, men jeg er stadig mig og har min egen identitet.

Mange siger til mig, at jeg altså har brug for og godt af, at komme ud og tale med andre voksne. Tjo tjaa… nu kommunikere jeg jo altså med voksne hver dag i forvejen.. At jeg/vi har brug for vennepar med børn vi kan ses med… Har vi virkelig det? Er det livsnødvendigt? For jeg føler kun, at det tager fra vores kostbare tid sammen som familie, at vi også skal pleje sådan et venskab. Vi vil egentlig bare helst være kun os som familie, eller at J og jeg skiftes til at være ude alene med vores egne venner, og får lidt ny energi til familie og forhold derfra.

Det er klart at meget af min tid og mine tanker går på børn og alt hvad der nu følger med der. Derfor taler jeg naturligvis også en del om det. Men det er faktisk også det andre taler til mig om, og spørger mig om. Det er yderst sjældent, at jeg bliver spurgt om noget fagligt efterhånden, men det betyder jo ikke, at jeg ikke ved noget om andet end bleer og mos.

Det er som om, andre tror, at jeg sidder i en boble af sutteflasker og tøjdyr. Det gør jeg altså ikke. Min bedste veninde bor i Århus og hende ser jeg derfor sjældent, men vi taler gerne i telefon flere gange om ugen, og her taler vi stort set ikke om børn. Vi taler om alt det vi plejede at gøre. Den står for eksempel heller ikke udelukkende på børnesange herhjemme, men hellere det musik der betyder noget for mig eller radio med det nye. Så selvom mine piger fylder meget i mit liv, så er der også plads til mig selv.

Jeg interesserer mig faktisk for præcis de samme ting som inden jeg blev mor, og selvom min tid nu er begrænset til at være opdateret på alting, så følger jeg stadig med. Alle der kender mig ved, at jeg aldrig har været den som har set mange nyheder og fulgt med i politik – så nej det gør jeg heller ikke nu. Men de ved så også, at jeg interesserer mig meget for eksempelvis litteratur, madlavning, håndarbejde, menneskeligadfærd og kultur på forskellige måder. Jeg har ikke tid til at læse så meget som for 3 år siden, jeg kan ikke sidde ved symaskinen eller skrive så meget som jeg gerne ville og jeg eksperimenterer knap så meget i køkkenet pt… MEN disse ting er stadig noget jeg lærer nyt om og udforsker, næsten dagligt, for min egen skyld. Man kan jo bare spørge ind til de ting i stedet for til mine børn 😉

Det har aldrig været mig at deltage særlig aktivt i debatter eller diskussioner, og det bliver det heller aldrig. Jeg kan bedre lide at høre på andre og observere, men derfor skal man ikke tage fejl af, at jeg har holdninger og meninger. Jeg er bare tilfreds med at have dem for mig selv, og har ikke brug for at udtrykke dem som mange andre har. Det er lidt provokerende, at andre tror, man er udvidende og gået i stå, udelukkende fordi man bruger meget tid med sine børn og ikke nødvendigvis kaster om sig med viden i tide og utide.

Ikke alle mødre er ens naturligvis. Nogle vil gerne ud mere end jeg, andre går måske i en tåge af ammehjerne. Men det er da ikke noget som andre skal dikterer og man skal måske prøve at spørge lidt ind, inden der dømmes. For mon ikke de fleste stadig er sig selv og har sine interesser efter børn? Det tror jeg…. 😉

Kamilla 🙂

Blomsterende søstre-kærlighed <3

I det kaos der hersker i vores hjem for øjeblikket, er det svært for mig at stoppe op og bare nyde. Nyde min baby, min lille store pige, min mand og min familie som helhed. Nyde og suge til mig, uden en konstant dårlig samvittighed over, at jeg burde tage en opvask, finde en støvsuger frem eller få vasket noget mere tøj.

Jeg føler hele tiden at jeg burde være i gang med noget praktisk, eller i det mindste komme ud og få gået en lang tur med barnevognen. Men….. er det virkelig så vigtigt? Det jeg skal lige nu, må virkelig være at nyde. Naturligvis skal alt det praktiske ordnes, men om opvasken står til dagen efter, eller vaske tøjet ligger i lidt store bunker for tiden, er vel ikke det der betyder noget i sidste ende.

Jeg skal huske at nyde min baby – lige om lidt er hun jo allerede stor – det går så ufattelig hurtigt. Men mest af alt, har jeg lige nu kun lyst til at sidde og se på mine to piger, der er i gang med at finde hinanden. De er allerede knyttet, det er så tydeligt at se, på den måde de reagerer overfor hinandens lyde og bevægelser. De lærer ligeså stille hinanden at kende, og Madeline er blevet meget glad for Georgine de sidste uger. Hun bliver vildt begejstret når Georgine smiler til hende, og kommer løbende og fortæller, at Georgine har ramt et stykke legetøj hun har slået ud efter. Det er freaking sødt jo 🙂

Sofa- krammer <3
Sofa- krammer <3

De er begyndt at lege ved siden af hinanden på gulvet nu, og det fungere ret godt. Jeg skal dog lige huske Madeline på, at Georgine ikke kan klare, at få kastet en Duplo klods i hovedet og den slags, men det klarer vi så også 😉

Lige så stille bliver alt nemmere her, og vi finder alle vores plads og rytmen i at være en familie på 4. Tydeligt er det i hvert fald allerede, at det er en gave at have søskende, og hvor er jeg glad for, at vi kunne give det til vores børn. Deres bånd og blomstrende kærlighed, nyder jeg til fulde og det fylder mit hjerte op. Det vejer alle søvnløse nætter og hysteriske anfald op 100 gange 🙂

Kys Kamilla 🙂

At gøre hjemmet mere simpelt

kan for os virkelig være en udfordring. Men det er et (større) projekt jeg er i gang med i øjeblikket.

Jeg bliver lidt stresset over, at vi nu er 4 personer og virkelig mange ting på meget få kvadratmetre, og derfor skal der ryddes ud og smides væk. Jeg begyndte allerede for nogle måneder siden inden jeg fødte, men blev langt fra færdig. Nu har projektet så lige været lidt på standby med en baby her, men så småt er jeg i gang igen. Og det føles SÅ godt 🙂

Det kan godt være, at det ikke er så kønt og også en smule stressende med sorte sække, fyldt med ting til genbrug, rundt omkring lige nu 😉 – Men det skal nok blive godt, når de også kommer af vejen. 🙂 Tingene tager bare lidt længere tid lige nu.

Et hjørne af soveværelset der er blevet fint - resten er lidt kaotisk ;)
Et hjørne af soveværelset der er blevet fint – resten er lidt kaotisk 😉

Jeg forsøger på, at skære ned på antallet af ting vi har. Behøver vi virkelig så mange håndklæder og sengesæt? Kan vi ikke give noget af legetøjet væk? Hvor mange par bukser har vi egentlig behov for? Det gør valg i hverdagen nemmere, det gør så vi kun har ting der virkelig betyder noget for os, og ikke mindst så får vi mere plads rundt omkring.

Det kan være ret svært at gøre det her, og jeg kan se, at jeg er nødsaget til at gå nogle ting igennem flere gange med nogle ugers mellemrum for virkelig, at få ryddet godt ud. Men hver gang bliver jeg lidt lettere indeni, og gladere for de ting vi så har tilbage 🙂

En anden side af at gøre hjemmet mere simpelt og enkelt handler for mig om, at der er færre ting at se på. At der for eksempel ikke står end masse flasker, cremer osv. på badeværelsets hylder, men at det hele er langt i en kurv, og det så kun er kurven man kan se. Ligesom det handler om, at hver ting har sin plads. Om det så er inde i et skab, i en skuffe eller ude, hvor det kan ses. Ikke sagt at der ikke kan flyttes rundt på tingene, men det bliver bare også nemmere, når der ikke er så meget at flytte rundt på 😉

De grønne gardiner skal væk ;)
De grønne gardiner skal væk 😉

Når jeg (forhåbentlig snart) har fået ryddet godt op, er næste ide at gøre hjemmet roligere for øjet, ved blandt andet at ikke så meget står fremme, men også ved at have færre farver og få flere beroligende toner ind i hjemmet i stedet. Det glæder jeg mig virkelig til, og så skal symaskinen vist frem 😉

Kram Kamilla 🙂

Ammehelvedet

Jeg har altid haft en forestilling om, at når jeg fik børn så skulle jeg naturligvis amme. Det virkede bare som en selvfølge og helt naturligt. Jeg har nok set på det lidt romantisk og idyllisk, at sidde der med sit barn. Sådan skulle det så bare ikke være for mig.

Med Madeline gik amningen ikke som forventet og håbet, og hun begyndte at få flaske inden hun var 14 dage. Så både jeg ammede jeg og hun fik flaske til hun var 3 måneder, hvor jeg stoppede amingen helt. Igennem de 3 måneder, var amingen aldrig god. Det var på flere måder en kamp ved hvert måltid, og jeg nød det aldrig. Idyllisk var det langt fra, og jeg var slået lidt ud af kurs på grund af det. I starten følte mig som det værste mor ever, og havde det ret svært, selvom det helt klart var det bedste.

Dengang var jeg helt slået ud efter fødslen, og jeg har troet at det var derfor, at jeg synes amingen var svær og det gik helt skævt for os fra starten. Derfor håbede jeg på at kunne gøre det bedre og anderledes denne gang, hvor fødselen gik problemfrit. Det kunne jeg ikke.

Sovende lille baby <3
Sovende lille baby <3

At fødslen med Madeline gik så skidt og jeg var sengeliggende længe bagefter, har så absolut intet med det at gøre, har jeg nu fundet ud af. Det fungerer bare ikke for mig og os med amingen. Jeg nyder det ikke og oplever intet kærligt bånd til min baby omkring amme-måltider. Det gør jeg til gengæld så meget når jeg giver flasken. Det gør så frygteligt ondt at amme for mig, da jeg fik både brystbetændelse, svamp og store sår. Derfor nærmest frygtede jeg hvert måltid, da det resulterede i gråd og frustrationer. Det var/er ingen af os tjent med. Derfor stoppede jeg amingen helt efter 14 dage denne gang, og det er helt sikkert den bedste løsning for både mig, baby og hele familien. 🙂

Jeg synes det er så ærgerligt at det ikke fungerer for mig, men jeg er slet ikke ked af det på samme måde denne gang. Jeg ved, at jeg er den bedste mor for begge mine piger ved at have taget dette valg.

Kram Kamilla 🙂

Længe siden…

Lige nu sidder jeg og nyder lidt fred… min baby slumre ved siden af mig og jeg håber hun snart falder helt i søvn. Det trænger hun og jeg vist begge til.
Weekenden har været god, lidt hektisk, men god. Min mor har været her på overnatning, og vi har holdt fødselsdag for Madeline, som bliver 3 i morgen. 🙂

Jeg har længe været væk fra bloggen… for mit fokus har bare været på min nyfødte, min store datter og vores familie. Det har været en meget stor omvæltning for os alle, og har krævet så meget af mig og os. Det bliver lige så langsomt bedre og falder os alle mere naturligt nu at være 4. Men det kræver da altså lige lidt, sådan at have to børn 😉

Det næste stykke tid, håber jeg på at kunne få skrevet lidt mere her…. både til jer, men helt sikkert også for min egen skyld. For jeg savner faktisk at skrive om alt det der sker lige nu. Det er så rart at få lidt ud denne vej 🙂

Lige nu vil jeg dele lidt billeder fra festen i går, som Madeline har planlagt i flere uger 😉 Jeg håber og tror hun havde en super dejlig dag. Jeg synes i hvert fald det var hyggeligt og vellykket 🙂

Fødselsdagsbordet - tøset og med masser af godter. Ligesom Madeline ville have det ;)
Fødselsdagsbordet – tøset og med masser af godter. Ligesom Madeline ville have det 😉
Madeline får fødselsdagssang - og synes vist vi lyder piv-ringe ;)
Madeline får fødselsdagssang – og synes vist vi lyder piv-ringe 😉
De 3 lys pustes ud :)
De 3 lys pustes ud 🙂
Den ønskede regnbuekage indvendigt.
Den ønskede regnbuekage indvendigt.

I morgen på hendes rigtig fødselsdag har J taget fri og det er planen, at vi tager en tur på Den Blå Planet og hygger lidt. Det skal nok blive godt 🙂

God søndag derude
Kys Kamilla :-*