Bolig situationen

Det har længe været mit/vores ønske at flytte. Ikke fordi vi som sådan ikke bryder os om lejligheden, men mere af praktiske årsager og fordi vi godt kunne tænke os at bo et roligere sted.

Det er ikke nogen hemmlighed for vore nærmeste, at vi helst ville flytte til en mindre by i Jylland. Det har været ret vigtig for mig, at dette skete inden for den nærmeste fremtid, men med valget om at jeg nu er hjemmegående, er en flytning nok ikke lige rundt om hjørnet. Det må jeg/ vi så affinde os med. Man må nok tage en ting af gangen. 🙂

Men jeg har været ved at gå ud af mit gode skind over vores bolig. 3 værelses lejlighed, på 3. sal på Nørrebro. Ikke meget plads når man har en 2årig og VIRKELIG meget legetøj og sager til hende. Der er ikke et rolig og ryddeligt sted at se hen de fleste dage, og det har påvirket mig. Negativ. Sådan at jeg har svært ved at sove og overskue grundig oprydning.

MEN nu er vi gået i gang. I weekenden flyttede vi rundt på alt. Alle møbler står et nyt sted og værelser er blevet rykket rundt. Pt er her stadig lidt kaos med, hvad der skal være hvor af de mindre sager, men det skal nok komme. Ud af kaosset bliver det godt – håber jeg 😉

Nogle af de vigtige ting for mig har været at gøre lejligheden rolig og lys at være i. Dvs at vi holder os til et meget enkelt soveværelse, så jeg kan få ro om aftenen. Vi sørger for lys og ikke for mange farver i stue/spisested, og at det sidste rum bliver en kombination af Madelines værelse/ legerum og kontor til mig og  Jesper. Jeg har nemlig længe ønsket mig en arbejdsplads til både computer og symaskine.

Vi er der ikke helt endnu – men det kommer! Og jeg kan allerede mærke en positiv forskel 🙂

Jeg lægger lidt billeder op løbende på Instagram, og vil også forsøge at få dem op her. Men min computer er i udu og jeg har ikke gennemskuet af få billeder lagt ind her på anden vis endnu. Not so much teknisk snilde her 😉

God mandag

– Kamilla

 

 

Forfatter: KamillaRilla

Blogboss ;-) Kamilla - Mig, Mor, Hustru, Datter, Søster. Bor på Nørrebro. Uddannet indenfor Informationsvidenskab og Kulturformidling.

En mening om “Bolig situationen”

  1. Kære Kamilla
    Det er dejligt når folk handler – ikke kun snak, snak…!
    I har fundet en god løsning kan jeg se på div. fotos.
    Dejligt at I arbejder så godt sammen og finder konstruktive løsninger.
    Man kan godt få pip af, at se på baby/børneting i for store mængder. Kan vist kaldes for et luksusproblem….!
    Der er langt fra i dag og til Laura i “Det lille hus på Prærien”, som fik en stribet sukkerstang og et nyt blikkrus i gave.
    Må jo gribe i egen barm – vi bedsteforældre bidrager gevaldigt til BR- filialen. Måske kunne man opfinde legetøj der destruerer sig selv efter et halvt år—smart!
    knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *