Madeline og nye ting

Madeline har det lidt svært med nye ting – det har hun altid haft. Men det kan godt være lidt et problem nogle gange, og egentlig ret besværligt. Jeg ved ikke, hvorfor hun har det sådan, men det har faktisk stået på lige fra hun var spæd. Jeg tror det handler om tryghed. At hun kender det hun har og først skal være tryg ved noget nyt og anderledes inden hun tør give sig i kast med det.

Det handler meget om nyt tøj, sko og legetøj. Det kræver åbenbart noget tid, før hun har helt vænnet sig til det og vil have det på eller lege med det. Nogle gange tager det kun et par dage før hun er klar til at give sig i kast med det nye, andre gange kan det tage flere måneder. Det er faktisk ret skidt når det for eksempel drejer sig om vanter og flyverdragt 😉

Lige nu er det helt store problem hendes vinterjakke. Jeg kan simpelthen ikke få hende til at tage den på.! Jeg har fået prøvet den på under stor gråd, og det er jo bare heller ikke fedt. Hver gang vi skal ud forsøger jeg på ny, men hun bliver helt ulykkelig og nærmest panisk angst. Og så skal hun jo selvfølgelig ikke have den på. Men på et eller andet tidspunkt er jeg jo nødt til at tvinge hende i vinterovertøjet, og jeg håber bare hun er klar selv på det tidspunkt.

IMG_5397

Tidligere har hun fået to termosæt af sin søde Farmor – og dem var der intet problem med efter et par dage. Det sammen gælder hendes efterårsstøvler. Så jeg troede egentlig (lidt naivt måske), at dette var ved at være et overstået kapitel. Men hendes nye vinterjakke, flyverdragt og sutsko er bare helt forfærdelige åbenbart. 🙁

Jeg har lidt svært ved at gennemskue lige præcis, hvad jeg skal gøre for at afhjælpe dette. Tidligere har vi ladet sko og tøj ligge fremme længe så hun kunne se på det i noget tid. Vi har prøvet at bamse skulle have det på først og lege med det. Det hjælper nogle gange. Andre gange ikke. Vi har for eksempel et par fine sko fra sidste jul, som hun stadig ikke er så meget for at have på. Det er jo ikke så fedt.

Det samme med legetøj. En dukke fra sidste jul nægter hun at lege med stadig, og siger at hun er bange for den. Det har vi tit oplevet, og pludselig så er der ikke noget problem længere. Hvad der gør det aner jeg virkelig ikke. Jeg er helt på bar bund, men har accepteret at sådan er det bare. Det er også helt okay at hun skal vænne sig til det nye. Jeg gad bare godt, at kunne hjælpe denne proces lidt på vej nogle gange. Nogle gode ideer?

Jeg håber i hvert fald, at hun snart får lyst til at have den vinterjakke på – og ikke kun fordi jeg synes den er mega flot 😉

Kamilla 🙂

Forfatter: KamillaRilla

Blogboss ;-) Kamilla - Mig, Mor, Hustru, Datter, Søster. Bor på Nørrebro. Uddannet indenfor Informationsvidenskab og Kulturformidling.

En mening om “Madeline og nye ting”

  1. Hej Kamilla jeg ved ikke om du kan bruge dette råd men hvad med at lade flyverdragt og jakke eller det hun har svært ved liige fremme og så engang imellem vis hende det og fortæl hvor fin hun bliver og at det er til hendes bedste at hun ikke fryser,det er jo fordi alt nyt er farligt for hende giv hende et stort kram Kaja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *