Sunde små pandekager

I dag fik Madeline lov til at bestemme menuen til morgenmad. Nogle gange er det nemmere at få hende til at spise, hvis hun selv har en finger med i spillet 😉 – specielt når hun er lidt sløj, og de sidste par dage har hun haft en lille smule feber og ondt i øret. Dog synes jeg at hun i disse juledage fyldes med søde sager, og det sunde er lidt begrænset. Det er også ok nogle dage, men jeg synes nu alligevel at morgenmaden skulle være forholdsvis sund i dag 😉 Derfor lavede jeg en omgang sunde pandekager, der opfyldte alles krav 🙂

Ingredienser:
4 æg
1 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniliesukker
1 spsk. flydende honning
fuldkornshvedemel
hvedemel
mælk
kokosolie

Sådan gør du:
Pisk æg med bagepulver, vaniliesukker og honning. Når honningen er opløst tilsætte fuldkornshvedemel og hvedemel i små mængder og piskes i til dejen er styk og sej. Jeg tog 2 spsk. fuldkornshvedemel og 1 spsk hvedemel af gangen og piskede i. Hvor meget du skal bruge afhænger lidt af æggenes størrelse og hvilken mel du bruger, men jeg vil sige ca. 8 -10 spsk. mel. Herefter tilsætte mælken lidt af gangen og piskes i dejen til den er tykflydende og kan hældes på panden fra en øse.
Panden varmes op og pandekagerne steges i kokosolie i små børnevenlige klatter. Jeg fik ca. 20 stk. ud af denne portion, men det afhænger af pandekagernes størrelse.

Små sunde pandkager - mums :)
Små sunde pandkager – mums 🙂

Vi toppede dem blandt andet med banan, æbletern og lidt flydende honning.

God fornøjelse og glædelig 4. advent
Kamilla 🙂

Forfatter: KamillaRilla

Blogboss ;-) Kamilla - Mig, Mor, Hustru, Datter, Søster. Bor på Nørrebro. Uddannet indenfor Informationsvidenskab og Kulturformidling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *