Mors dag <3

I søndags var det mors dag, og efter jeg havde mindet J om det hver dag i en uge eller to, blev jeg da også forkælet 😉 Jeg var endda ret strid en dag, hvor for lidt søvn og skrigende børn fik overtaget, og min ikke så pæne side kom frem. Det vil jeg hermed undskylde for til min søde mand, som faktisk endte med at overraske mig. 🙂

Jeg blev vækket med et brev og et gavekort. Et fint brev som Madeline havde tegnet på, og hvor der stod at vi skulle ud og spise brunch på Blomsterbergs Cafe. Gavekortet var til et par nye sneakers, så jeg kan komme ud og gå lange ture med barnevognen over foråret og sommeren, og forhåbentlig smide nogle af alle de graviditetskilo.

De nye sneaks
De nye sneaks

Det var en dejlig og hyggelig dag, hvor vi også fik kørt en tur i det dejlige sommervejr. Men det bedste var næsten …. at begge piger opførte sig ret godt det meste af dagen, og vi kun havde et par hysteriske anfald undervejs 😉

Selvom det kan være hårdt, så føler jeg mig heldig, at få lov til at være mor for de to skønne piger <3

Håber også i andre mødre havde en dejlig dag 🙂
Kram Kamilla

Forfatter: KamillaRilla

Blogboss ;-) Kamilla - Mig, Mor, Hustru, Datter, Søster. Bor på Nørrebro. Uddannet indenfor Informationsvidenskab og Kulturformidling.

En mening om “Mors dag <3”

  1. Det havde vi (andre mødre) – alle mine børn huskede mig og forkælet blev jeg, med blomster, gaver og søde sms-er. Knus Mor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *