At være Mor

Det her med at være mor…. Det er det jeg føler mig allerbedst til… Den ene af de to ting jeg har drømt om siden jeg var en lille pige. Det eneste jeg altid har vidst med sikkerhed at jeg skulle være.

Nu er jeg det… drømmen er her… og jeg føler at det ofte falder mig nemt og naturligt. Endda endnu mere med 2 børn end 1.

På trods af træthed, kaos, virvar, larm og skrigende børn, så er jeg glad i det hele og ubeskriveligt lykkelig i min mor-rolle.

Det er dog også her jeg er allermest ulykkelig. For når jeg rammer forkert med de ting jeg gør… når jeg mister overblikket og roen… så fejler jeg… og det knuser mig lidt hver gang. Og når jeg ikke kan være der så meget som jeg ønsker for mine piger…. så gør det ondt i mit hjerte.

Mine fejltrin går ud over andre… går ud over de to små væsner jeg selv har sat ind i denne verden. Derfor vil jeg være perfekt som den mor jeg ønsker mine børn skal have… det er jeg ikke. Det ved jeg godt… men jeg stræber efter det, og gør mit absolut bedste. Forhåbentlig bliver det godt nok.

– Kamilla 🙂

Forfatter: KamillaRilla

Blogboss ;-) Kamilla - Mig, Mor, Hustru, Datter, Søster. Bor på Nørrebro. Uddannet indenfor Informationsvidenskab og Kulturformidling.

En mening om “At være Mor”

  1. Kære, søde Kamilla

    Du gør det absolut godt – ingen mødre eller fædre er perfekte!!
    Og Gud ske lov og tak for det..!
    Tænk, hvad de stakkels børn så skulle leve op til?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *