Kreativ igen

De seneste par uger har jeg endelig haft lyst og overskud til at lave kreative sysler igen. Det er bare så rart at komme i gang med nogle af de projekter jeg længe gerne har villet kaste mig ud i.

Det gør mig virkelig glad at få lavet lidt kreativt hver dag. Bare fordi jeg nyder processen. Om det så er at sy, strikke eller noget andet. Desuden er det jo også tilfredsstillende når man ender med et godt resultat 😉 Det sker dog ikke altid, da jeg har en smule svært ved at følge en opskrift, og hellere selv vil finde på eller lave noget om….. Lidt ligesom jeg er i et køkken vist 🙂 Men så lærer jeg jo lidt undervejs – det er også sjovt.

Jeg har fået strikket nogle babykraver, fordi jeg synes de er så nuttede og pænere end savlesmække. 😉 Lige nu er jeg i gang med et par blebukser eller shorts kan man kalde det, og jeg har en del flere ideer og projekter til det næste stykke tid. Jeg vil for eksempel lave et temperaturtæppe til begge piger, og et par matchende trøjer til dem til lange sommeraftener, flere blebukser og smækbukser, sy nyt baby sengetøj og lidt andet.

En salvekrave
En salvekrave
Blebukser halvejs
Blebukser halvejs

Det hele kommer nok til at blive vist frem. Men det bliver især lagt op på min instagram – så følg da med der 🙂

God mandag
– Kamilla <3

At være Mor

Det her med at være mor…. Det er det jeg føler mig allerbedst til… Den ene af de to ting jeg har drømt om siden jeg var en lille pige. Det eneste jeg altid har vidst med sikkerhed at jeg skulle være.

Nu er jeg det… drømmen er her… og jeg føler at det ofte falder mig nemt og naturligt. Endda endnu mere med 2 børn end 1.

På trods af træthed, kaos, virvar, larm og skrigende børn, så er jeg glad i det hele og ubeskriveligt lykkelig i min mor-rolle.

Det er dog også her jeg er allermest ulykkelig. For når jeg rammer forkert med de ting jeg gør… når jeg mister overblikket og roen… så fejler jeg… og det knuser mig lidt hver gang. Og når jeg ikke kan være der så meget som jeg ønsker for mine piger…. så gør det ondt i mit hjerte.

Mine fejltrin går ud over andre… går ud over de to små væsner jeg selv har sat ind i denne verden. Derfor vil jeg være perfekt som den mor jeg ønsker mine børn skal have… det er jeg ikke. Det ved jeg godt… men jeg stræber efter det, og gør mit absolut bedste. Forhåbentlig bliver det godt nok.

– Kamilla 🙂

Georgine – mit lille pus

Min søde lille baby er så glad og mild og rolig…. det meste af dagen. Men når vi kommer til kl. 17 så venter jeg bare.. venter på at hun skal blive så ulykkelig og utrøstelig og græde i flere timer.

Det er hårdt… ret hårdt for hende, mig, J og ikke mindst Madeline, som bliver ret påvirket af det. Især når jeg i hverdagene er alene med begge piger og det begynder lang tid inden, J kommer hjem.

Nogle dage starter det tidligt omkring kl. 17, for det meste er den tættere på kl. 18, og nogle gange kommer det senere på aftenen eller natten. Som regel tager det 3 timer før hun bliver rolig og kan falde i søvn. Andre dage er vi heldige at det kun tager 2.

Barnevognsture beroliger nogle gange
Barnevognsture beroliger nogle gange

Hvad der er galt…. det aner jeg ikke. Maven fungerer nu fint, og mens hun græder og skriger viser hun ikke tegn på at maven gør ondt, som at trække benene op under sig. Både læge og sundhedsplejerske har sagt at hun ser fin ud med ryg, nakke og hofter, så her tror jeg heller ikke problemet ligger. Jeg har prøvet at bære hende og slynge hende dagen lang, hvis det er tryghed hun mangler…. Grædeturen kommer alligevel.

Under grædeturen, vil hun for det meste intet spise eller drikke. Nogle gange når jeg at give hende en flaske inden det starter, men andre gange begynder det inden hendes sult melder sig. Jeg prøver til med maden, for at se om gråden stopper. Men hun nægter at tage imod den og skriger nærmest endnu mere. Det vil så sige at nogle dage spiser hun ikke fra ca. kl. 14 – 22, hvor jeg kan give hende en flaske mens hun sover.

At svøbe hende tæt og stramt, virker ofte positivt og hun slapper af.
At svøbe hende tæt og stramt, virker ofte positivt og hun slapper af.

Det er så frustrerende ikke at kunne hjælpe sit lille menneske til at holde op med at græde, og det skærer i mit hjerte hver aften for begge mine piger. Madeline bliver nemlig så frygtelig ked af det og helt stille.

Jeg selv som hendes mor, tror at det bunder i, at hun ikke kan rumme verdenen. At det er svært at være en baby, og tage alt ind og bearbejde det. Hun er en meget opmærksom, nysgerrig og bevidst baby. Hun var lynhurtig til at vende sig og slå til legetøj. Men midt i alt det gode ved at hun er en baby, der vil frem…. så tror jeg at det bliver for meget og hun ikke kan rumme mere, når vi kommer til eftermiddag og aften.

Hun elsker putte klude og sin nullerkanin :)
Hun elsker putte klude og sin nullerkanin 🙂

Om det er kolik… det ved jeg ikke. Ved bare at jeg er i vildrede om, hvad jeg skal gøre. Synes at kiropraktor og diverse behandlinger, er så voldsomt for en lille baby, og det har jeg egentlig ikke specielt meget lyst til. Måske det varer de 3 måneder, man siger kolik varer…. jeg tæller dagene til hun bliver så stor og hun forhåbentlig kan få lidt fred og ro på – mit lille pus <3

Kram fra en træt mig 🙂

Ammehelvedet

Jeg har altid haft en forestilling om, at når jeg fik børn så skulle jeg naturligvis amme. Det virkede bare som en selvfølge og helt naturligt. Jeg har nok set på det lidt romantisk og idyllisk, at sidde der med sit barn. Sådan skulle det så bare ikke være for mig.

Med Madeline gik amningen ikke som forventet og håbet, og hun begyndte at få flaske inden hun var 14 dage. Så både jeg ammede jeg og hun fik flaske til hun var 3 måneder, hvor jeg stoppede amingen helt. Igennem de 3 måneder, var amingen aldrig god. Det var på flere måder en kamp ved hvert måltid, og jeg nød det aldrig. Idyllisk var det langt fra, og jeg var slået lidt ud af kurs på grund af det. I starten følte mig som det værste mor ever, og havde det ret svært, selvom det helt klart var det bedste.

Dengang var jeg helt slået ud efter fødslen, og jeg har troet at det var derfor, at jeg synes amingen var svær og det gik helt skævt for os fra starten. Derfor håbede jeg på at kunne gøre det bedre og anderledes denne gang, hvor fødselen gik problemfrit. Det kunne jeg ikke.

Sovende lille baby <3
Sovende lille baby <3

At fødslen med Madeline gik så skidt og jeg var sengeliggende længe bagefter, har så absolut intet med det at gøre, har jeg nu fundet ud af. Det fungerer bare ikke for mig og os med amingen. Jeg nyder det ikke og oplever intet kærligt bånd til min baby omkring amme-måltider. Det gør jeg til gengæld så meget når jeg giver flasken. Det gør så frygteligt ondt at amme for mig, da jeg fik både brystbetændelse, svamp og store sår. Derfor nærmest frygtede jeg hvert måltid, da det resulterede i gråd og frustrationer. Det var/er ingen af os tjent med. Derfor stoppede jeg amingen helt efter 14 dage denne gang, og det er helt sikkert den bedste løsning for både mig, baby og hele familien. 🙂

Jeg synes det er så ærgerligt at det ikke fungerer for mig, men jeg er slet ikke ked af det på samme måde denne gang. Jeg ved, at jeg er den bedste mor for begge mine piger ved at have taget dette valg.

Kram Kamilla 🙂