Kreativ igen

De seneste par uger har jeg endelig haft lyst og overskud til at lave kreative sysler igen. Det er bare så rart at komme i gang med nogle af de projekter jeg længe gerne har villet kaste mig ud i.

Det gør mig virkelig glad at få lavet lidt kreativt hver dag. Bare fordi jeg nyder processen. Om det så er at sy, strikke eller noget andet. Desuden er det jo også tilfredsstillende når man ender med et godt resultat 😉 Det sker dog ikke altid, da jeg har en smule svært ved at følge en opskrift, og hellere selv vil finde på eller lave noget om….. Lidt ligesom jeg er i et køkken vist 🙂 Men så lærer jeg jo lidt undervejs – det er også sjovt.

Jeg har fået strikket nogle babykraver, fordi jeg synes de er så nuttede og pænere end savlesmække. 😉 Lige nu er jeg i gang med et par blebukser eller shorts kan man kalde det, og jeg har en del flere ideer og projekter til det næste stykke tid. Jeg vil for eksempel lave et temperaturtæppe til begge piger, og et par matchende trøjer til dem til lange sommeraftener, flere blebukser og smækbukser, sy nyt baby sengetøj og lidt andet.

En salvekrave
En salvekrave
Blebukser halvejs
Blebukser halvejs

Det hele kommer nok til at blive vist frem. Men det bliver især lagt op på min instagram – så følg da med der 🙂

God mandag
– Kamilla <3