Kreativ igen

De seneste par uger har jeg endelig haft lyst og overskud til at lave kreative sysler igen. Det er bare så rart at komme i gang med nogle af de projekter jeg længe gerne har villet kaste mig ud i.

Det gør mig virkelig glad at få lavet lidt kreativt hver dag. Bare fordi jeg nyder processen. Om det så er at sy, strikke eller noget andet. Desuden er det jo også tilfredsstillende når man ender med et godt resultat 😉 Det sker dog ikke altid, da jeg har en smule svært ved at følge en opskrift, og hellere selv vil finde på eller lave noget om….. Lidt ligesom jeg er i et køkken vist 🙂 Men så lærer jeg jo lidt undervejs – det er også sjovt.

Jeg har fået strikket nogle babykraver, fordi jeg synes de er så nuttede og pænere end savlesmække. 😉 Lige nu er jeg i gang med et par blebukser eller shorts kan man kalde det, og jeg har en del flere ideer og projekter til det næste stykke tid. Jeg vil for eksempel lave et temperaturtæppe til begge piger, og et par matchende trøjer til dem til lange sommeraftener, flere blebukser og smækbukser, sy nyt baby sengetøj og lidt andet.

En salvekrave
En salvekrave
Blebukser halvejs
Blebukser halvejs

Det hele kommer nok til at blive vist frem. Men det bliver især lagt op på min instagram – så følg da med der 🙂

God mandag
– Kamilla <3

At være Mor

Det her med at være mor…. Det er det jeg føler mig allerbedst til… Den ene af de to ting jeg har drømt om siden jeg var en lille pige. Det eneste jeg altid har vidst med sikkerhed at jeg skulle være.

Nu er jeg det… drømmen er her… og jeg føler at det ofte falder mig nemt og naturligt. Endda endnu mere med 2 børn end 1.

På trods af træthed, kaos, virvar, larm og skrigende børn, så er jeg glad i det hele og ubeskriveligt lykkelig i min mor-rolle.

Det er dog også her jeg er allermest ulykkelig. For når jeg rammer forkert med de ting jeg gør… når jeg mister overblikket og roen… så fejler jeg… og det knuser mig lidt hver gang. Og når jeg ikke kan være der så meget som jeg ønsker for mine piger…. så gør det ondt i mit hjerte.

Mine fejltrin går ud over andre… går ud over de to små væsner jeg selv har sat ind i denne verden. Derfor vil jeg være perfekt som den mor jeg ønsker mine børn skal have… det er jeg ikke. Det ved jeg godt… men jeg stræber efter det, og gør mit absolut bedste. Forhåbentlig bliver det godt nok.

– Kamilla 🙂

At snige grønt i maden

Madeline er ikke meget for grønsager…. En enkelt gulerod ryger nogle gange ned, og ellers er det kun majs der duer hos hende.

Derfor forsøger jeg ofte at rive grønsager i maden, men hun kan dissekere enhver kødsovs eller lasagne på en utrolig måde, så alt det sunde ligger tilbage. 😉 Så jeg har måtte ty til andre metoder, for at få lidt af det gode i hende.

Noget der har virket godt, er at forklæde maden som noget lækkert og det som hun elsker at spise. For eksempel smoothies, frikadeller, boller, muffins eller pandekager. Hvis jeg derudover gør det lidt sjov og i børnehøjde, så kommer der ekstra meget indenbords. 🙂

Boller er nemme at fylde grønt i. Broccoli, spinat, gulerødder osv. kan nemt hakkes til ukendelighed og fyldes i en lækker dej. Bare stykkerene er små nok, så skal de nok blive spist her. Lidt det samme med frikadeller.

Det samme med en sød frugt smoothie. Grønsagsjuice eller frisk spinat er gode at skjule i en smoothie, specielt hvis der tilsættes en smule yoghurt som dæmper smagen af grønsager lidt.

Muffins kan laves sunde med honning i stedet for sukker, og med revede rodfrugter som en del af fyldet. Det er virkelig genialt, for barnet tror at det er lækkerier og en “treat” at få. 😉

Den anden dag lavede jeg grønne pandekager, som hun synes var vanvittigt sjovt. De var proppet med fint hakket spinat, og en smule frugtfarve, og hun spiste så mange at jeg ikke fik tal på det. I hvert fald flere end mig 🙂

Pandekagen vises frem ;-)
Pandekagen vises frem 😉

Grønne pandekager

Det er bare med at bruge fantasien og prøve sig frem, når det kommer til at snyde lidt grønt og sundt i de små 😉

Kram Kamilla

Georgine – mit lille pus

Min søde lille baby er så glad og mild og rolig…. det meste af dagen. Men når vi kommer til kl. 17 så venter jeg bare.. venter på at hun skal blive så ulykkelig og utrøstelig og græde i flere timer.

Det er hårdt… ret hårdt for hende, mig, J og ikke mindst Madeline, som bliver ret påvirket af det. Især når jeg i hverdagene er alene med begge piger og det begynder lang tid inden, J kommer hjem.

Nogle dage starter det tidligt omkring kl. 17, for det meste er den tættere på kl. 18, og nogle gange kommer det senere på aftenen eller natten. Som regel tager det 3 timer før hun bliver rolig og kan falde i søvn. Andre dage er vi heldige at det kun tager 2.

Barnevognsture beroliger nogle gange
Barnevognsture beroliger nogle gange

Hvad der er galt…. det aner jeg ikke. Maven fungerer nu fint, og mens hun græder og skriger viser hun ikke tegn på at maven gør ondt, som at trække benene op under sig. Både læge og sundhedsplejerske har sagt at hun ser fin ud med ryg, nakke og hofter, så her tror jeg heller ikke problemet ligger. Jeg har prøvet at bære hende og slynge hende dagen lang, hvis det er tryghed hun mangler…. Grædeturen kommer alligevel.

Under grædeturen, vil hun for det meste intet spise eller drikke. Nogle gange når jeg at give hende en flaske inden det starter, men andre gange begynder det inden hendes sult melder sig. Jeg prøver til med maden, for at se om gråden stopper. Men hun nægter at tage imod den og skriger nærmest endnu mere. Det vil så sige at nogle dage spiser hun ikke fra ca. kl. 14 – 22, hvor jeg kan give hende en flaske mens hun sover.

At svøbe hende tæt og stramt, virker ofte positivt og hun slapper af.
At svøbe hende tæt og stramt, virker ofte positivt og hun slapper af.

Det er så frustrerende ikke at kunne hjælpe sit lille menneske til at holde op med at græde, og det skærer i mit hjerte hver aften for begge mine piger. Madeline bliver nemlig så frygtelig ked af det og helt stille.

Jeg selv som hendes mor, tror at det bunder i, at hun ikke kan rumme verdenen. At det er svært at være en baby, og tage alt ind og bearbejde det. Hun er en meget opmærksom, nysgerrig og bevidst baby. Hun var lynhurtig til at vende sig og slå til legetøj. Men midt i alt det gode ved at hun er en baby, der vil frem…. så tror jeg at det bliver for meget og hun ikke kan rumme mere, når vi kommer til eftermiddag og aften.

Hun elsker putte klude og sin nullerkanin :)
Hun elsker putte klude og sin nullerkanin 🙂

Om det er kolik… det ved jeg ikke. Ved bare at jeg er i vildrede om, hvad jeg skal gøre. Synes at kiropraktor og diverse behandlinger, er så voldsomt for en lille baby, og det har jeg egentlig ikke specielt meget lyst til. Måske det varer de 3 måneder, man siger kolik varer…. jeg tæller dagene til hun bliver så stor og hun forhåbentlig kan få lidt fred og ro på – mit lille pus <3

Kram fra en træt mig 🙂

Identitet efter børn….

En jeg har lært at kende for nylig, har inspireret mig til at skrive dette indlæg. Hun er en badass mor til 3, hjemmegående (hvilket jeg er død-misundelig på), og så er hun så mega cool omkring sig selv og sine unger. Jeg er faktisk allerede helt vild med hende 🙂

Det handler om at blive “stemplet” fordi man er hjemme med sine børn og faktisk slet ikke har brug for at komme ud til end hel masse. Fordi man egentlig bare nyder at være hjemme og primært i sine børns selskab. Jeg har ikke fået børn for at de skal placeres i en institution hele dagen, så mit liv kan bliver som tidligere. Det liv vil jeg ikke have tilbage, men jeg er stadig mig og har min egen identitet.

Mange siger til mig, at jeg altså har brug for og godt af, at komme ud og tale med andre voksne. Tjo tjaa… nu kommunikere jeg jo altså med voksne hver dag i forvejen.. At jeg/vi har brug for vennepar med børn vi kan ses med… Har vi virkelig det? Er det livsnødvendigt? For jeg føler kun, at det tager fra vores kostbare tid sammen som familie, at vi også skal pleje sådan et venskab. Vi vil egentlig bare helst være kun os som familie, eller at J og jeg skiftes til at være ude alene med vores egne venner, og får lidt ny energi til familie og forhold derfra.

Det er klart at meget af min tid og mine tanker går på børn og alt hvad der nu følger med der. Derfor taler jeg naturligvis også en del om det. Men det er faktisk også det andre taler til mig om, og spørger mig om. Det er yderst sjældent, at jeg bliver spurgt om noget fagligt efterhånden, men det betyder jo ikke, at jeg ikke ved noget om andet end bleer og mos.

Det er som om, andre tror, at jeg sidder i en boble af sutteflasker og tøjdyr. Det gør jeg altså ikke. Min bedste veninde bor i Århus og hende ser jeg derfor sjældent, men vi taler gerne i telefon flere gange om ugen, og her taler vi stort set ikke om børn. Vi taler om alt det vi plejede at gøre. Den står for eksempel heller ikke udelukkende på børnesange herhjemme, men hellere det musik der betyder noget for mig eller radio med det nye. Så selvom mine piger fylder meget i mit liv, så er der også plads til mig selv.

Jeg interesserer mig faktisk for præcis de samme ting som inden jeg blev mor, og selvom min tid nu er begrænset til at være opdateret på alting, så følger jeg stadig med. Alle der kender mig ved, at jeg aldrig har været den som har set mange nyheder og fulgt med i politik – så nej det gør jeg heller ikke nu. Men de ved så også, at jeg interesserer mig meget for eksempelvis litteratur, madlavning, håndarbejde, menneskeligadfærd og kultur på forskellige måder. Jeg har ikke tid til at læse så meget som for 3 år siden, jeg kan ikke sidde ved symaskinen eller skrive så meget som jeg gerne ville og jeg eksperimenterer knap så meget i køkkenet pt… MEN disse ting er stadig noget jeg lærer nyt om og udforsker, næsten dagligt, for min egen skyld. Man kan jo bare spørge ind til de ting i stedet for til mine børn 😉

Det har aldrig været mig at deltage særlig aktivt i debatter eller diskussioner, og det bliver det heller aldrig. Jeg kan bedre lide at høre på andre og observere, men derfor skal man ikke tage fejl af, at jeg har holdninger og meninger. Jeg er bare tilfreds med at have dem for mig selv, og har ikke brug for at udtrykke dem som mange andre har. Det er lidt provokerende, at andre tror, man er udvidende og gået i stå, udelukkende fordi man bruger meget tid med sine børn og ikke nødvendigvis kaster om sig med viden i tide og utide.

Ikke alle mødre er ens naturligvis. Nogle vil gerne ud mere end jeg, andre går måske i en tåge af ammehjerne. Men det er da ikke noget som andre skal dikterer og man skal måske prøve at spørge lidt ind, inden der dømmes. For mon ikke de fleste stadig er sig selv og har sine interesser efter børn? Det tror jeg…. 😉

Kamilla 🙂

Blomsterende søstre-kærlighed <3

I det kaos der hersker i vores hjem for øjeblikket, er det svært for mig at stoppe op og bare nyde. Nyde min baby, min lille store pige, min mand og min familie som helhed. Nyde og suge til mig, uden en konstant dårlig samvittighed over, at jeg burde tage en opvask, finde en støvsuger frem eller få vasket noget mere tøj.

Jeg føler hele tiden at jeg burde være i gang med noget praktisk, eller i det mindste komme ud og få gået en lang tur med barnevognen. Men….. er det virkelig så vigtigt? Det jeg skal lige nu, må virkelig være at nyde. Naturligvis skal alt det praktiske ordnes, men om opvasken står til dagen efter, eller vaske tøjet ligger i lidt store bunker for tiden, er vel ikke det der betyder noget i sidste ende.

Jeg skal huske at nyde min baby – lige om lidt er hun jo allerede stor – det går så ufattelig hurtigt. Men mest af alt, har jeg lige nu kun lyst til at sidde og se på mine to piger, der er i gang med at finde hinanden. De er allerede knyttet, det er så tydeligt at se, på den måde de reagerer overfor hinandens lyde og bevægelser. De lærer ligeså stille hinanden at kende, og Madeline er blevet meget glad for Georgine de sidste uger. Hun bliver vildt begejstret når Georgine smiler til hende, og kommer løbende og fortæller, at Georgine har ramt et stykke legetøj hun har slået ud efter. Det er freaking sødt jo 🙂

Sofa- krammer <3
Sofa- krammer <3

De er begyndt at lege ved siden af hinanden på gulvet nu, og det fungere ret godt. Jeg skal dog lige huske Madeline på, at Georgine ikke kan klare, at få kastet en Duplo klods i hovedet og den slags, men det klarer vi så også 😉

Lige så stille bliver alt nemmere her, og vi finder alle vores plads og rytmen i at være en familie på 4. Tydeligt er det i hvert fald allerede, at det er en gave at have søskende, og hvor er jeg glad for, at vi kunne give det til vores børn. Deres bånd og blomstrende kærlighed, nyder jeg til fulde og det fylder mit hjerte op. Det vejer alle søvnløse nætter og hysteriske anfald op 100 gange 🙂

Kys Kamilla 🙂

Ammehelvedet

Jeg har altid haft en forestilling om, at når jeg fik børn så skulle jeg naturligvis amme. Det virkede bare som en selvfølge og helt naturligt. Jeg har nok set på det lidt romantisk og idyllisk, at sidde der med sit barn. Sådan skulle det så bare ikke være for mig.

Med Madeline gik amningen ikke som forventet og håbet, og hun begyndte at få flaske inden hun var 14 dage. Så både jeg ammede jeg og hun fik flaske til hun var 3 måneder, hvor jeg stoppede amingen helt. Igennem de 3 måneder, var amingen aldrig god. Det var på flere måder en kamp ved hvert måltid, og jeg nød det aldrig. Idyllisk var det langt fra, og jeg var slået lidt ud af kurs på grund af det. I starten følte mig som det værste mor ever, og havde det ret svært, selvom det helt klart var det bedste.

Dengang var jeg helt slået ud efter fødslen, og jeg har troet at det var derfor, at jeg synes amingen var svær og det gik helt skævt for os fra starten. Derfor håbede jeg på at kunne gøre det bedre og anderledes denne gang, hvor fødselen gik problemfrit. Det kunne jeg ikke.

Sovende lille baby <3
Sovende lille baby <3

At fødslen med Madeline gik så skidt og jeg var sengeliggende længe bagefter, har så absolut intet med det at gøre, har jeg nu fundet ud af. Det fungerer bare ikke for mig og os med amingen. Jeg nyder det ikke og oplever intet kærligt bånd til min baby omkring amme-måltider. Det gør jeg til gengæld så meget når jeg giver flasken. Det gør så frygteligt ondt at amme for mig, da jeg fik både brystbetændelse, svamp og store sår. Derfor nærmest frygtede jeg hvert måltid, da det resulterede i gråd og frustrationer. Det var/er ingen af os tjent med. Derfor stoppede jeg amingen helt efter 14 dage denne gang, og det er helt sikkert den bedste løsning for både mig, baby og hele familien. 🙂

Jeg synes det er så ærgerligt at det ikke fungerer for mig, men jeg er slet ikke ked af det på samme måde denne gang. Jeg ved, at jeg er den bedste mor for begge mine piger ved at have taget dette valg.

Kram Kamilla 🙂

Længe siden…

Lige nu sidder jeg og nyder lidt fred… min baby slumre ved siden af mig og jeg håber hun snart falder helt i søvn. Det trænger hun og jeg vist begge til.
Weekenden har været god, lidt hektisk, men god. Min mor har været her på overnatning, og vi har holdt fødselsdag for Madeline, som bliver 3 i morgen. 🙂

Jeg har længe været væk fra bloggen… for mit fokus har bare været på min nyfødte, min store datter og vores familie. Det har været en meget stor omvæltning for os alle, og har krævet så meget af mig og os. Det bliver lige så langsomt bedre og falder os alle mere naturligt nu at være 4. Men det kræver da altså lige lidt, sådan at have to børn 😉

Det næste stykke tid, håber jeg på at kunne få skrevet lidt mere her…. både til jer, men helt sikkert også for min egen skyld. For jeg savner faktisk at skrive om alt det der sker lige nu. Det er så rart at få lidt ud denne vej 🙂

Lige nu vil jeg dele lidt billeder fra festen i går, som Madeline har planlagt i flere uger 😉 Jeg håber og tror hun havde en super dejlig dag. Jeg synes i hvert fald det var hyggeligt og vellykket 🙂

Fødselsdagsbordet - tøset og med masser af godter. Ligesom Madeline ville have det ;)
Fødselsdagsbordet – tøset og med masser af godter. Ligesom Madeline ville have det 😉
Madeline får fødselsdagssang - og synes vist vi lyder piv-ringe ;)
Madeline får fødselsdagssang – og synes vist vi lyder piv-ringe 😉
De 3 lys pustes ud :)
De 3 lys pustes ud 🙂
Den ønskede regnbuekage indvendigt.
Den ønskede regnbuekage indvendigt.

I morgen på hendes rigtig fødselsdag har J taget fri og det er planen, at vi tager en tur på Den Blå Planet og hygger lidt. Det skal nok blive godt 🙂

God søndag derude
Kys Kamilla :-*

Its a girl <3

I søndags d 28 februar kom vores lille pige til verden, og vi er nu de stolte forældre til to kønne tøser. 🙂

Fødslen gik rigtig fint og meget hurtigt, og vi kom hjem få timer efter, hvor vi havde et døgn uden Madeline, da hun blev passet hos sin Farmor og Farfar. Det var faktisk rigtig godt. Starten har været med op og nedture, hormoner og tudeture, jalousi fra Madeline, amningsbesvær, kærlighed og med at lære det nye i at være en familie på 4. Alt sammen sikkert som det helt skal være. Både vildt hårdt og rigtig dejligt 🙂

Det bliver det helt sikkert ved med at være et stykke tid endnu, så vi forsøger bare at fokusere på, hvad der er godt for os 4 og så tager vi én dag ad gangen. Lige så stille lykkedes det nok at finde en god rytme og vores roller hver især i alt det nye som sker for os. Indtil da gør vi bare vores bedste og forsøger at nyde tiden 😉

Hende den lille ny, er i hvert fald så sød og nuttet <3

Georgine i moseskurv

Barselstanker

Efter vi havde fået Madeline, fik vi ret mange gæster og besøgene de første uger. Det var jo dejligt at vise den lille frem og det ville vi meget gerne. Dog var det, set i bagspejlet, nok lidt for meget for mig og måske os alle tre. Jeg havde jo en hård fødsel, og var egentlig ret meget i chok over alting de mange første uger efter. Så jeg burde have haft mere ro og tid alene med J og Madeline i den første tid efter.

Denne gang vil jeg derfor gøre tingene lidt anderledes. 🙂 Det er jo ikke fordi vi ikke er helt vilde for at vise den nye baby frem for alle, og jeg forstår godt at familie og venner meget gerne vil komme og se den lille nyfødte så hurtigt som muligt. MEN – jeg vil være godt dum hvis jeg ikke lærte af de “fejl” jeg gjorde sidste gang og ikke lytte bedre efter mig selv.

Desuden er det denne gang bare super vigtig, at der er mest fokus på, hvordan Madeline tager det at blive storesøster, for det kommer til at være en meget stor omvæltning for hende. Det er uden tvivl det aller, aller vigtigste for mig her. Og så vil jeg bare gerne prøve at have en bedre start denne gang, hvor jeg kan være mere rolig i at lære min nye rolle at kende. Denne gang som mor til to, der helt sikkert bliver en ny udfordring for mig.

En ret stor babybule efterhånden ;)
En ret stor babybule efterhånden 😉

Jeg håber selvfølgelig på en meget bedre fødsel denne gang, og det i sig selv vil gøre de første uger meget lettere og bedre at komme igennem for os end sidst. Og derfor har jeg forhåbentlig mere overskud på kontoen hurtigere. 🙂

Derfor må familie og venner denne gang vente lidt med at se babyen, indtil VI er klar til gæster og besøg, og derfor inviterer. Det håber jeg virkelig at alle forstår, men et eller andet sted kan jeg heller ikke tage andres følelser ind i den her beslutning, for de eneste som jeg skal sørge for og passe på i det her, er mine (snart) to børn, J og mig selv. <3

Kram
– Kamilla 🙂