At gøre hjemmet mere simpelt

kan for os virkelig være en udfordring. Men det er et (større) projekt jeg er i gang med i øjeblikket.

Jeg bliver lidt stresset over, at vi nu er 4 personer og virkelig mange ting på meget få kvadratmetre, og derfor skal der ryddes ud og smides væk. Jeg begyndte allerede for nogle måneder siden inden jeg fødte, men blev langt fra færdig. Nu har projektet så lige været lidt på standby med en baby her, men så småt er jeg i gang igen. Og det føles SÅ godt 🙂

Det kan godt være, at det ikke er så kønt og også en smule stressende med sorte sække, fyldt med ting til genbrug, rundt omkring lige nu 😉 – Men det skal nok blive godt, når de også kommer af vejen. 🙂 Tingene tager bare lidt længere tid lige nu.

Et hjørne af soveværelset der er blevet fint - resten er lidt kaotisk ;)
Et hjørne af soveværelset der er blevet fint – resten er lidt kaotisk 😉

Jeg forsøger på, at skære ned på antallet af ting vi har. Behøver vi virkelig så mange håndklæder og sengesæt? Kan vi ikke give noget af legetøjet væk? Hvor mange par bukser har vi egentlig behov for? Det gør valg i hverdagen nemmere, det gør så vi kun har ting der virkelig betyder noget for os, og ikke mindst så får vi mere plads rundt omkring.

Det kan være ret svært at gøre det her, og jeg kan se, at jeg er nødsaget til at gå nogle ting igennem flere gange med nogle ugers mellemrum for virkelig, at få ryddet godt ud. Men hver gang bliver jeg lidt lettere indeni, og gladere for de ting vi så har tilbage 🙂

En anden side af at gøre hjemmet mere simpelt og enkelt handler for mig om, at der er færre ting at se på. At der for eksempel ikke står end masse flasker, cremer osv. på badeværelsets hylder, men at det hele er langt i en kurv, og det så kun er kurven man kan se. Ligesom det handler om, at hver ting har sin plads. Om det så er inde i et skab, i en skuffe eller ude, hvor det kan ses. Ikke sagt at der ikke kan flyttes rundt på tingene, men det bliver bare også nemmere, når der ikke er så meget at flytte rundt på 😉

De grønne gardiner skal væk ;)
De grønne gardiner skal væk 😉

Når jeg (forhåbentlig snart) har fået ryddet godt op, er næste ide at gøre hjemmet roligere for øjet, ved blandt andet at ikke så meget står fremme, men også ved at have færre farver og få flere beroligende toner ind i hjemmet i stedet. Det glæder jeg mig virkelig til, og så skal symaskinen vist frem 😉

Kram Kamilla 🙂

Søndags ritual

En af de ting jeg nyder at gøre om søndagen (helst – nogle gange bliver det desværre først mandag, hvis tiden er knap), er at planlægge den næste uges gøremål og ikke mindst aftenmåltider.

Jeg ønskede mig til jul en weekly planner (som jeg desværre ikke fik, og nok er nødt til at købe selv), som er et A4 ark med en kolonne til hver af ugens 7 dage. Den plejer jeg så bare selv at lave, men en lækker en af slagsen ville bare være så meget bedre 😉
Her skriver jeg ind, hvad vi har af planer hver dag, og hvad jeg så ellers gerne selv vil nå den pågældende dag – så som vaske tøj, handle ind, rengøring, oprydning, bage osv. Det er meget ofte at jeg overvurdere hvad jeg kan nå – haha – men det er virkelig rart for mig med en plan og nogle retningslinjer til at strukturere min hverdag, nu hvor jeg intet job har. Det giver ligesom lidt ro på for mig.

Desuden laver jeg en madplan for ugen, hvor jeg kigger i 3 af alle mine dejlige kogebøger og vælger ud, hvad jeg kunne tænke mig at lave den kommende uge. Her forsøger jeg gerne at tænkte over råvarerne skal bruges op inden for et par dage, så jeg undgår for meget madspild. Ligeledes vil jeg gerne have en ny ret med hver uge så jeg kan finde inspiration i noget nyt i køkkenet. Det er rart for mig at lave noget nyt, specielt når jeg går op i madlavning 😉 Ligeledes har jeg altid en dag med plads til at spise diverse rester ugen må have ophobet – ofte torsdag, en dag med en mere krævende middag – oftest fredag eller lørdag, og så en dag uden en plan for maden, hvor vi kan være mere spontane i forhold til både planer og hvad vi får lyst til.

Denne uges valg af kogebøger - Jamie Oliver, River Cottage og Caroline Flemming.
Denne uges valg af kogebøger – Jamie Oliver, River Cottage og Caroline Flemming.

Så laver jeg også en indkøbsliste ud fra de retter jeg har valgt ud, samt hvad vi mangler i forhold til at fylde både køleskab og spisekammer, så der hele ugen vil være det basale på lager, og det derfor kun er få ting der skal købes ind senere på ugen. Det er både vildt hyggeligt at lave de her planer, og sparer ret meget tid og faktisk også penge, når det lykkedes rigtig godt at få det hele til at spille.

God søndag
Kamilla 🙂

Bolig situationen

Det har længe været mit/vores ønske at flytte. Ikke fordi vi som sådan ikke bryder os om lejligheden, men mere af praktiske årsager og fordi vi godt kunne tænke os at bo et roligere sted.

Det er ikke nogen hemmlighed for vore nærmeste, at vi helst ville flytte til en mindre by i Jylland. Det har været ret vigtig for mig, at dette skete inden for den nærmeste fremtid, men med valget om at jeg nu er hjemmegående, er en flytning nok ikke lige rundt om hjørnet. Det må jeg/ vi så affinde os med. Man må nok tage en ting af gangen. 🙂

Men jeg har været ved at gå ud af mit gode skind over vores bolig. 3 værelses lejlighed, på 3. sal på Nørrebro. Ikke meget plads når man har en 2årig og VIRKELIG meget legetøj og sager til hende. Der er ikke et rolig og ryddeligt sted at se hen de fleste dage, og det har påvirket mig. Negativ. Sådan at jeg har svært ved at sove og overskue grundig oprydning.

MEN nu er vi gået i gang. I weekenden flyttede vi rundt på alt. Alle møbler står et nyt sted og værelser er blevet rykket rundt. Pt er her stadig lidt kaos med, hvad der skal være hvor af de mindre sager, men det skal nok komme. Ud af kaosset bliver det godt – håber jeg 😉

Nogle af de vigtige ting for mig har været at gøre lejligheden rolig og lys at være i. Dvs at vi holder os til et meget enkelt soveværelse, så jeg kan få ro om aftenen. Vi sørger for lys og ikke for mange farver i stue/spisested, og at det sidste rum bliver en kombination af Madelines værelse/ legerum og kontor til mig og  Jesper. Jeg har nemlig længe ønsket mig en arbejdsplads til både computer og symaskine.

Vi er der ikke helt endnu – men det kommer! Og jeg kan allerede mærke en positiv forskel 🙂

Jeg lægger lidt billeder op løbende på Instagram, og vil også forsøge at få dem op her. Men min computer er i udu og jeg har ikke gennemskuet af få billeder lagt ind her på anden vis endnu. Not so much teknisk snilde her 😉

God mandag

– Kamilla